Ricks

Super hyggelig stemning i nogle skønne lokaler. Klaverspil til maden og dæmpet, hyggebelysning. Venlig og meget opmærksom betjening og SUPER mad! Kan varmt anbefales. Det eneste vi kunne sætte en finger på var, at det var koldt at sidde ved vinduerne ud til gaden, men der skal så også siges, at det var snevejr, meget blæsende og hundekoldt udenfor.

Rick's er et besøg værd. Specielt hvis man kender filmen Casablanca fra 1942. Selv har jeg besøgt Rick's 12-13 gange gennem de sidste ca. tre år. Jeg kommer igen og igen både på grund af maden og på grund af den autentiske stemning. Restauranten er indrettet med direkte inspiration fra "Rick's Café Américain" i Casablanca, og man venter hvert øjeblik at se Humphrey Bogart ved et af bordene.

Menukortet byder på tapasretter fra det marokkanske fusionskøkken. Den traditionelle marokkanske del består bl.a. af humus (kikærtepuré), yoghurt dip, cous cous, briouat (spinat og gedeost i filodej) og tagine med kanelkrydret lammeculotte (en slags gryderet). Dertil kommer mere almene retter fra Middelhavsregionen såsom oliventapenade, risotto samt gode franske og spanske oste. Der kan fra gang til gang være små variationer i de enkelte retters indhold, men det vidner blot om håndværket i køkkenet, og om at intet er færdigfabrikat. Al maden serveres på traditionelle nordafrikanske keramiktallerkener.

Nyd blot maden. Kvaliteten er høj, og på Rick's er der intet jag. Man kan roligt give sig god tid til de mange tapasretter og til en drink eller to efter maden, alt imens at man nyder stemingen. – En stemning, der særligt i weekenden forstærkes af levende musik fremført af restaurantens huspianist, som sikkert hedder Sam. Musikken er klassikere fra 1940'erne. Herunder er selvfølgelig "As Time Goes By", som var den gennemgående sang i Casablanca.

Inden jeg forlader Rick's, nyder jeg altid et glas marokkansk myntete, der skænkes i små dekorerede glas fra en halv meters højde, så teen bliver iltet og kølet en anelse. Myntete er en grøn te tilsat mynte og rørsukker, hvilket giver en blandet smag af noget sødt og noget frisk. At give myntete den rette smag er en hårdfin balance, som Rick's på fornemmeste vis mestrer. Og jeg kan kun anbefale en hver besøgende at afslutte en hyggelig aften på Rick's med et glas myntete.

Udefra virker stedet lovende for en hyggelig oplevelse. Men indenfor mødes man af en ubestemmelig lugt som ved nærmere identificering kun kan være noget surt tekstil; enten sofa/pude arrangementet, velouren på de slidte stil-rokokko stole eller slet og ret det gamle gulvtæppe, som dækker det mørke lokales ganske gulv.

Flere af de opstillede glas på det reserverede bord afslører dårligt maskinopvaske-kvalitet; der er hvidligt grums ned af siderne.

Maden understøttede den manglende kvalitetsbevidsthed. Ud af en skål med 20 saltmandler var mindst 5-6 af dem harske. Homus'en var lavet af den fineste pulveropløsning; derved tæt på umulig at spore nogen forbindelse til en råvare. Der var dog brugt aromastoffer, der anedes en svag og støvet lugt af kikærte og hvidløg.

Næste ret var en couscous med lammepølser. På et lille mørkegrønt og nobret fad serveres couscous'en med kanelstegte løgringe, kartoffelmos og lammepølser som kommer til syne under løgringene. Jeg glæder mig til denne ret. Kommer også nogenlunde igennem det meste på det lille fad. En bid af een af de 3 cocktailpølser sætter en afgørende stopper for min smagseksperimeterende tålmodighed. Det kan ikke beskrives rammende nok. Syrlig fedtmasse, der er overdøvet af meget stærk krydring. Den lille bid af den syrlige lammepølse vokser inde i munden på mig. Bliver stadig mere usynkelig og væmmelsen når et punkt hvor jeg er på nippet til at overgive mig bræk-refleksen. Tager diskret massen ud af munden i min serviet.

Jeg venter en sidste ret iflg min bestilling. Noget lammespyd...

Nu tænker jeg imidlertid kun på at komme ud i frisk luft og hjem. Således undgår jeg flere smagsoplevelser den aften.

Det eneste plus ved spisestedet Rick's var den unge pianist.