Mogens P.
#1
02.08.2014
Jeg ringede for at få dem til at skrive en recept på noget, der kunne standse en irriterende øjenkatar. Den hverken kløede eller gjorde ondt. Så bare dum ud med gult puds i øjenkrogene.
Det ville de ikke. Jeg kunne prøve at bade dem med kamillete. Jeg tænkte, at det var et råd jeg kunne have fået af min farmor for 50 år siden. Men jeg gjorde det.
Og det virkede.
Det kan jeg godt lide. At man ikke bare øser medicin ud til nogen, der ikke behøver det.
Jeg har aldrig ventet ret længe og er altid blevet taget alvorligt. Selv når jeg ikke syntes, at mit problem var rigtig slemt.
Så jeg blev hos dem, selv om jeg flyttede til Frederiksberg.