Peder Jørgensen
Den dårligste karakter gives fordi Spurt Cykler overfor os har givet den dårligst tænkelige behandling. Således:
I sommeren 2007 købte vi en damecykel som allerede ved afhentningen havde en defekt ved gearet. Defekten blev afhjulpet ved udskiftning af gearvælgeren - med en uoriginal. Nogle måneder senere dukkede en ny fejl ved gearet op, og cyklen blev indleveret for reparation. Gearet blev IKKE repareret - Indehaveren påstod hårdnakket at der ikke var nogen fejl. Med en råbende, spyttende og truende adfærd blev vi tvunget til at forlade forretningen med uforrettet sag - efter at have betalt næsten 500 kr. for et periodisk eftersyn som vi ikke var blevet tilbudt, og uden at gearet var blevet repareret.
Herefter fortrød vi købet og forlangte pengene tilbage efter købelovens bestemmelser - hvilket Indehaveren ikke ville høre tale om.
Sagen blev anlagt ved forbrugerklagenævnet, og det lykkedes Indehaveren - med alle beskidte trick og et meget beskidt sprog - at trække sagen i langdrag, således at den først sluttede efter mere end et år (nov.2008), med det resultat at han måtte tage cyklen tilbage og tilbagebetale pengene med renter, foruden at han skulle betale alle sagens omkostninger.
En rigtig dårlig oplevelse, som vi ikke vil anbefale nogen at afprøve.