Pernille Holm
Har meget blandede oplevelser med Lægehuset i Vodskov.
Har oplevet ikke at blive taget alvorligt, og en nærmest ligeglad holdning over for massive stresspåvirkninger i hverdagen.
De er ikke så gode til de mere psykiske problemstillinger.
Jeg henvendte mig en gang fordi jeg havde gået rundt med kraftig hovedpine i en måneds tid. En hovedpine der var "full time", døgnet rundt. Hovedpinen skyldtes massivt stress og angst. Fik den besked af lægen, at det kunne vedkommende virkelig ikke gøre noget ved.
Et halvt år tidligere havde jeg henvendt mig på grund af myoser i nakke og skuldre og kraftig hovedpine. Fik en henvisning til en fysioterapeut til behandling af smerterne. Men stressen fik jeg ingen behandling for!
Nu sidder jeg så her og er sygemeldt på 3. år på grund af udbrændthed og stress. Har haft 3-4 stress-sammenbrud. Min hukommelse er stærk svækket og mit daglige funktionsniveau er lavt.
Det kunne godt have været undgået, hvis jeg havde haft et lægehus som var i stand til at tage sig af mig. I stedet for blev jeg mødt af ligegyldighed og bedrevidenhed.
Men... 1 af lægerne har jeg kun gode oplevelser med. Vedkommende virker kompetent og svarer altid fyldestgørende på alle spørgsmål. Har kun haft gode oplevelser med vedkommende som giver sig god tid til en.
Vil også sige at jeg kun har haft gode oplevelser med sygeplejerskene. De er venlige, imødekommende og gode til deres arbejde.
Jeg har kun rosende ord til overs for Restaurant Nathalie.
Maden smager formidabelt og er veltilberedt. De har simpelthen den møreste og lækreste bøf i byen. Til bøffen serveres sauce, ovnkartofler og grønsager. Jeg kan klart anbefale gorgonzola-saucen, som gør mig til en slave af denne restaurant. Det er til dato den bedste ret som jeg nogensinde har smagt.
Grønsagerne er friske, indbydende og med et god fyldig smag.
Jeg har besøgt restauranten omkring 10-12 gange og hver gang har jeg været tilfreds.
Betjeningen er høflig, og venlig. Min søn har hver gang fået tilbudt tegnekridt og papir og han har været rigeligt underholdt inden maden kom.
Ventetiden på forretten er tilpas og det samme gælder servering af det efterfølgende ret. Forretten når at lægge sig inden hovedretten ankommer.
Hver gang er vi blevet spurgt om vores søn skal have sin ene ret samtidig med vores forret.
Jeg har aldrig oplevet nogen ubehageligheder med betjeningen. De virker professionelle og rutinerede.
Eneste minus ved Natalie er at støjniveauet godt kan blive ret højt i restauranten. Det er et stort lokale uden afskærmninger og får lyden op.
Alt i alt synes jeg at man får rigtigt meget for prisen, for den skal man jo også tage i betragtning.
Hvis du forventer et menukort med 300 forskellige retter og snobmad skal du nok ikke gå derind. Det er mad til alle høj som lav med et åbent sind, og det smager faktisk fortrindeligt.