Pernille Turunen

Min søn startede på Lyngby Friskole i 0. kl. Han kom fra en børnehave, der havde svært ved at rumme ham, som den person han var/er. Han havde behov for en skole, der var i stand til, at fremme og stimulere hans stærke sider, samt var i stand til at arbejde med de områder, hvor han havde det sværest. Jeg foretog en masse opkald, stort set til alle skoler i hele hovedstadsområdet. Bedst som jeg skulle til at opgive, fik jeg fat på Lyngby Friskole. Jeg troede dårligt mine egne ører, men det var jo faktisk lige sådan en dreng de ville have på skolen. At hans faglige viden, lå langt højere end normalt for et barn på den alder, var ingen hindring, da det lige netop var sådanne børn, de ønskede skulle gå på skolen. Derudover så de det ikke problematisk, at min dreng var socialt umoden. Og skulle vi få behov for ekstra støtte til vores dreng, så ville vi selvfølgelig få det.

En tung byrde faldt fra mine skuldre, og min dreng startede i 0. Det første skoleår gik godt, min dreng fik venner for første gang, var med kammerater hjemme. Det virkede som en meget homogen klasse og alle ungerne legede med eller mindre sammen alle sammen.

I 1. kl. begyndte det hele at ændre sig. Det gik pludselig op for mig, at alle børnene i klassen havde hver deres særlige behov, netop fordi også deres udvikling var asynkron. Og alle ungernes forældre havde fået samme melding som jeg inden skolestart.

Der var enormt meget sygdom blandt lærerne, især første halvår gik med at en af de faste lærere var syg 14 dage og på arbejde 3 dage. Alle børnene i klassen klarer ustrukturerede og uforudsigelige forhold meget dårligt, så på det halve år udviklede klassen sig til det rene ragnarok. Der skete ingenting før forældregruppen gjorde opmærksom på problemet. Derudover ønskede vi forældre, at lærerne fik indblik i og forståelse, hvilken målgruppe børnene tilhører, så de bedre kunne imødekomme ungernes behov for ro, stabilitet, struktur og forudsigelighed. Alt sammen noget vi forældre var blevet lovet inden start.

Men sådan blev det ikke, vi var nu klassen med de besværlige forældre, der måtte forstå at vi havde det meget bedre end børnene i folkeskolen, og var vi utilfredse, så måtte vi vælge en specialskole. Derudover havde vores dreng behov for støtte i frikvartererne og i klubben, hvilket resulterede i to timers støtte i dansk, som han klarede helt UDEN problemer.

Vi har nu meldt vores dreng ud af skolen. Ud af en klasse der på et tidspunkt bestod 14 elever. Til sommerferien er der 4 tilbage i kl.

Jeg vil skynde mig at sige, at lærerne gjorde deres bedste ud fra de evner de besad, men uden viden og kurser i sensitive og særligt begavede børn, så er det MEGET svært. Men stor ros for jeres indsats.

Jeg kan på ingen måde anbefale denne skole.

Pernille, mor til barn i 1.