Rikke Roger Reif

#1
Rikke Roger Reif
1 bedømmelse
13.12.2010

Har bestilt varer fra Holland, som før i tiden er leveret med Post Danmark uden problemer, nu er det hollandske firma åbenbart begyndt at samarbejde med GLS.

Torsdag kommer jeg hjem fra arbejde kl. 15, intet i postkassen - går ind og sætter mig ved comp. Kl. 16 kommer min datter hjem og har i haven, på en cykel fundet en seddel fra GLS, der skriver at de har forsøgt at afleverer en pakke.

Vi skriver til dem at vi er hjemme dagen efter efter kl. 15.30, hvis ikke de kan afleverer der, så bedes pakken afleveres til en alternativ adresse. Vi får fluks en mail tilbage med ordlyden "Vi kommer i morgen".

Men kl. 16 om fredagen er der ikke sket noget, jeg går på deres track and trace og kan se at pakken er leveret? Men hvorhen, for jeg har ikke modtaget den og den er heller ikke modtaget på den alternative adresse.

Vi forsøger forgæves at ringe til GLS, og ender så med at sende en mail - Hvor er pakken?

Mandag morgen ringer jeg til dem, hvor en meget ubehøvlet dame siger at de har vurderet at det var nemmest at afleverer den i deres pakkeshop og der kan jeg hente den - hun fortæller bare ikke hvor den pakkeshop er.

Først til sidst hvor jeg igen spørger "hvor er min pakke" fortæller hun adressen til deres pakkeshop, som ligger et godt stykke vej fra hvor jeg bor, og jeg har ingen bil.

Jeg sender en klage pr. mail og modtager 5 timer efter et svar hvor der står: Pakken er leveret til vores pakkeshop, den og den adresse, hvor den kan afhentes.

Min første tanker var: Hvad bilder de sig ind.

Jeg har klaget til det holldandske firma, og min konsekvens af denne oplevelser er at jeg ikke kan handle hos dem mere, idet jeg forventer en ordentlig leverance af de ting jeg køber.