Rose-Marie Hansen

#3
Rose-Marie Hansen
3 bedømmelser
29.12.2011

Hvis nogen fortjener et godt nytår er det Hubert og hans personale.

Jeg har fået afslebet mit stuegulv med efterbehandling af hvid olie. Desværre blev gulvet ikke hvidt, som forventet, hvad jeg ringede og beklagede mig over, straks kom den person, der havde lavet gulvet, og forklarede, at han havde gjort, hvad han kunne, men at gulvet ikke ville modtage mere olie, måske fordi det tidligere var vasket med sæbe, så det derfor, var mættet med sæbe. Det var selvfølgelig en stor skuffelse for mig, at gulvet ikke var blevet hvid pigmenteret, men jeg accepterede forklaringen, da arbejdet var udført flot, bortset fra det ikke var hvid pigmenteret.

Har efterfølgende gået og ventet på regningen. Ringede til Hubert, der sagde, der ikke kom nogen regning, da jeg ikke var tilfreds med resultatet. Jeg er virkelig imponeret over sådan en service, da jeg ikke på noget tidspunkt har givet udtryk for, jeg ikke ville betale, eller at der ikke var lavet et pænt stykke arbejde, bortset fra farven. Super service, som jeg selvfølgelig fortæller alle, jeg kender. Tak.

#2
Rose-Marie Hansen
3 bedømmelser
30.03.2010

Brug ikke Skejby gulve:

Jeg havde fundet Skejby gulve på nettet. Flot hjemmeside, der ser seriøs ud, og ved kontakt talte jeg med gulvmanden, der virkede lige så seriøs. Bestilte arbejdet, aftalte tid og sted. Da jeg selv var på ferie, havde fået ven til at være til stede, men han måtte ringe flere gange for at spørge til, hvornår der kom nogen for at ordne gulvet. Blev henvist til et andet nummer, hvor en udlænding fortalte, de var i en anden by, fordi de ikke kunne finde adressen, så de ville først komme dagen efter. Gjorde samtidig opmærksom på, at når arbejdet var udført, skulle de have kontanter. Jeg gjorde min ven opmærksom på, at han ikke skulle betale noget uden regning, og at jeg ville se gulvet først, så de måtte lægge en regning, som jeg forøvrigt havde aftalt med gulvmanden. Efter endt arbejde bad gulvmændene om penge, 1000 kr. mindre end jeg havde aftalt med Skejby gulvmand, men de blev bedt om at sende en regning. Søndag aften var jeg på vej hjem fra ferie, blev ringet op af en udlænding, der sagde, at jeg om mandagen skulle sørge for at have kontanter, for han ville komme forbi efter dem. Jeg bad endnu engang om en regning, før jeg betalte. Mandag ringede jeg til Skejby gulve, fik gulvmanden i røret, forespurgte om han havde en udlænding ansat, da jeg var blevet op af en sådan, ville gerne vide om jeg bare kunne udlevere penge til ham, selvfølgelig efter han havde udleveret en regning. Aldrig i mit liv har jeg oplevet så uforskammet en person, blev beskyldt for, at jeg kun ringede, fordi jeg ikke ville betale for veludført arbejde, men at de så havde andre metoder. Jeg havde ikke på noget tidspunkt ytret mig om, at jeg ikke ville betale, havde ikke engang indgivet klage, hvad jeg havde været i min fulde ret til, for godt nok var gulvet afslebet og havde også fået olie, men det var på ingen måde efterbehandlet, som det burde være. Jeg har haft fagmand på, der sagde, at jeg slet ikke burde betale, for det var absolut ikke lavet, som det burde være, og jeg selv måtte i gang med efterbehandling. Jeg havde dog ikke lyst til at have noget som helst med Skejby gulve at gøre mere, så derfor valgte jeg den nemmeste løsning, at betale for noget, jeg ikke havde fået udført, og til den pris vi havde aftalt, som var 1000 kr. mere, end de havde bedt om ved afregning til min ven. Til alle der har brug for gulvafslibning. Brug dem ikke, hvis I forventer god behandling og veludført arbejde.

#1
Rose-Marie Hansen
3 bedømmelser
30.03.2010
 

Jeg har ikke benyttet Huberts gulvafslibning (desværre), men desværre et andet firma, som jeg ikke mente havde gjort deres arbejde som aftalt. Dette var jeg ikke enig med firmaet om, ringede derfor til Hubert for at få råd og vejledning. "Hubert" [kom ud til mig] for at give råd og vejledning. Det er virkelig service ud over alle grænser, og endda uden at ville modtage penge for hjælpen. Jeg kan kun her endnu engang sige mange tak,og får jeg brug for en gulvafslibning igen, ved jeg helt sikkert, hvor jeg vil henvende mig.