Gulvafslibning, Århus
kl. 7.30 aftale med skejby gulvslibning om gulvslibning i Århus c.
kl. 8.00 Opkald til firmaet grundet manglede fremmøde (de fortæller de er på vej).
kl. 8.19 opkald fra gulvmanden der fortæller han ikke kan finde en p-plads i nærheden af lejligheden hvilket normalt ikke er et problem. samtidig siger han at han der er problemer med firmabilen og spørger om aftalen kan udsættes til dagen efter (det havde vi ikke mulighed for). Gulvmanden fortæller at han i stedet for at udskyde arbejdet til dagen efter vil komme inden for en halv time (altså senest kl. 8.50).
kl. 9.23 Der er stadig ikke ankommet nogen gulvmand og firmatelefonen bliver ikke besvaret ved vores opkald. Jeg lagde en besked på telefonsvaren om at blive kontaktet hurtigst muligt for at en få en afklaring.
kl 21.16 Jeg har stadig ingen respons på beskeden jeg lagde på Skejby gulvservice's telefonsvare.
Under hele forløbet har jeg siddet og ventet i vindueskarmen med udsigt ud over vejen hvor gulvmanden skulle ankomme fra. Jeg så en sølvgrå VW transporter T5 med sort skrift på siden "GULVMANDEN" køre forbi to gange og derefter ikke komme tilbage.
Brug ikke Skejby gulve:
Jeg havde fundet Skejby gulve på nettet. Flot hjemmeside, der ser seriøs ud, og ved kontakt talte jeg med gulvmanden, der virkede lige så seriøs. Bestilte arbejdet, aftalte tid og sted. Da jeg selv var på ferie, havde fået ven til at være til stede, men han måtte ringe flere gange for at spørge til, hvornår der kom nogen for at ordne gulvet. Blev henvist til et andet nummer, hvor en udlænding fortalte, de var i en anden by, fordi de ikke kunne finde adressen, så de ville først komme dagen efter. Gjorde samtidig opmærksom på, at når arbejdet var udført, skulle de have kontanter. Jeg gjorde min ven opmærksom på, at han ikke skulle betale noget uden regning, og at jeg ville se gulvet først, så de måtte lægge en regning, som jeg forøvrigt havde aftalt med gulvmanden. Efter endt arbejde bad gulvmændene om penge, 1000 kr. mindre end jeg havde aftalt med Skejby gulvmand, men de blev bedt om at sende en regning. Søndag aften var jeg på vej hjem fra ferie, blev ringet op af en udlænding, der sagde, at jeg om mandagen skulle sørge for at have kontanter, for han ville komme forbi efter dem. Jeg bad endnu engang om en regning, før jeg betalte. Mandag ringede jeg til Skejby gulve, fik gulvmanden i røret, forespurgte om han havde en udlænding ansat, da jeg var blevet op af en sådan, ville gerne vide om jeg bare kunne udlevere penge til ham, selvfølgelig efter han havde udleveret en regning. Aldrig i mit liv har jeg oplevet så uforskammet en person, blev beskyldt for, at jeg kun ringede, fordi jeg ikke ville betale for veludført arbejde, men at de så havde andre metoder. Jeg havde ikke på noget tidspunkt ytret mig om, at jeg ikke ville betale, havde ikke engang indgivet klage, hvad jeg havde været i min fulde ret til, for godt nok var gulvet afslebet og havde også fået olie, men det var på ingen måde efterbehandlet, som det burde være. Jeg har haft fagmand på, der sagde, at jeg slet ikke burde betale, for det var absolut ikke lavet, som det burde være, og jeg selv måtte i gang med efterbehandling. Jeg havde dog ikke lyst til at have noget som helst med Skejby gulve at gøre mere, så derfor valgte jeg den nemmeste løsning, at betale for noget, jeg ikke havde fået udført, og til den pris vi havde aftalt, som var 1000 kr. mere, end de havde bedt om ved afregning til min ven. Til alle der har brug for gulvafslibning. Brug dem ikke, hvis I forventer god behandling og veludført arbejde.
Advarsel!
Jeg havde lavet en aftale med Skejby Gulvservice om en let afslibning af et parketgulv og lakering.
Til min store irritation, kom de to østeuropærere en time for sent - og blev heller ikke længe! De havde slet ikke udstyr til at slibe et parketgulv og konstaterede hurtigt, at de ikke kunne hjælpe mig med mit køkkengulv. Men gulvet i mit arbejdsværelse, kunne de til gengæld sagtens ordne! Først, da jeg brød ind og måtte fortælle dem, at gulvet i arbejdsværelset var nøjagtig samme tykkelse som i køkkenet, gav de sig og indså helfigvis at de ikke kunne hjælpe mig alligevel. Så de måtte gå igen.
Tænk, at sende sådanne to ukvalificerede og uvidende arbejdere ud, som ikke engang havde udstyr til at lave det man har bestilt!
Jeg er taknemlig for, at de ikke kom videre med mit gulv - selvom jeg stod tilbage med et næsten ryddet hus, og måtte til at indhente tilbud på ny.
Jeg giver dem én stjerne, fordi de gik igen!
ADVARSEL - BRUG DEM IKKE - et helt igennem useriøs [..] foretagende der spammer nettet med rosende omtale af sig sig selv. Forvent dårligt udført arbejde af østeuropæere, kontant betaling efter endt arbejde uden mulighed for inspektion, samt en gennemført ubehagelig og truende behandling af Kurt Gulvmand eller hvad [de har] valgt at kalde sig.. ([har] flere aliaser!)
ADVARSEL!!!
Firmaet er useriøst, Vi fik skriftligt tilbud og accept fra Skejby Gulve. Dårligt håndværk fik os til at reagere med tlf., mails og breve, men ingen reaktion. Vi skal betale til City Gulve, og ABC Gulve ringer og truer os med advokat. Søg på cvr-nummeret og se at alle disse firmaer bor samme adresse. Jeg tror slet ikke på at "Kurt Gulvmand" eksisterer udover på nettet [..]
Yderst ubehagelig oplevelse! Skejby Gulvservice har mange navne, så vogt jer også for gulvmanden, city-gulve, netto gulve og hvad de ellers hedder. Skulle ha' slebet og malet mine gulve hvide, men....
Først kom de to øsreutopæiske håndværker ½ time for sent, så jeg ikke kunne nå mit tog! Dernæst blev min klage om manglende udspartling af huller, som jeg havde aftalt med [firmaet], modtaget med en arrogance og totalt benægtet. Han havde aldrig sagt noget om, at de ville spartle ujævnheder. Måden [firmaet] opførte sig på var ganske ubehageligt. Jeg oplevede at han gik helt i baglås og kun gentog at han sagde sandheden og jeg ikke havde ret i min opfattelse af vores samtale. [firmaet] var ekstrem kategorisk og usympatisk. Min klage blev ikke mødt. Da gulvet i stuen så skulle ordnes et par dage senere spartlede jeg selv huller og revner. Nu skulle alt så være i orden. Men nej- malingen dækkede ikke og det skinnede gult igennem over alt. Jeg ringede igen og fik at vide at jeg måtte snakke med mesteren - andet havde "gulvmanden" på Århus nummeret ikke at sige. Han ville ringe til mesteren, der så ville ringe tilbage for at vi kunne aftale, hvornår han kunne kigge forbi. Da mesteren efter flere timer stadig ikke havde ringet, ringede jeg igen til "gulvmanden" og fik mesterens telefonnummer. Jeg fik efter flere opkald fat i ham og forelagde min klage om gule gulve. Han lovede at kigge forbi dagen efter og ville ringe ½ time før - mere præcis kunne han ikke sige det. Næste dag oprandt, men ingen telefonopringning og ingen mester. Heller ikke dagen efter. Når jeg ringer tager han ikke telefonen.
Ud over alle disse energikrævende og ubehagelige oplevelser måtte jeg betale kontant ved endt arbejde, hvilket gjorde at jeg måtte afbryde min ferie i den anden ende af Jylland for at køre til Århus og betale. Jeg føler mig godt naiv og snydt og jeg kan kun fraråde en hver form for kontakt med Skejby Gulvservice, Nettogulve, Citygulve og hvad de nu alle sammen hedder. Et meget ugennemsigtigt fortagende! Øv.
Man bestiller det omtalte firma, men de kommer ikke den pågældende dag, måtte ringe igen for at få dem ud. Når de så kommer hedder firmaet pludselig City Gulve istedetfor, de har tilmed en anden og billigere pris, på deres hjemmeside, men jeg skulle betale den dyre pris.
Jeg oplevede på det nærmeste at blive tilsvinet, da jeg forsøgte at forhører mig om de omtalte firmaer var de samme.
Jeg bestilte telefonisk en besigtigelse og skrev samtidig en mail med adresse og tidspunkt, da jeg ikke var tilfreds med det udførte arbejde, men ingen personer kom eller tilkende gav sig.
Alt i alt ikke en særlig positiv oplevelse, jeg skal ikke anvende dem igen.
Del dine oplevelser og erfaringer med Skejby Gulvservice til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Skejby Gulvservice det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.