Susanne Vestberg
Første og sidste gang med Apollo.
Vi er 3 familier der rejser sammen. Vi havde bestilt all inclusive på et dejligt hotel i Bulgarien. Ca. 1 måned før afrejse, får vi besked på at hotellet er gået konkurs. De foreslår et andet hotel, og lover det er samme standard. (stjernerne var de samme - ved ikke hvorfor). Der manglede poolbar, all inclusive var meget begrænset, internettet virkede ikke, udsigten var forfærdelig, selvom vi havde bestilt havudsigt, værelserne var mørke og kedelige ligesom hotellet i øvrigt. Det andet hotel vi ellers havde bestilt, havde spa og massage, og det var en af grundende til vi netop havde valgt dette. Her stod et skilt til spa, men man blev mødt af et mørkt tomt betonrum.
Vi kontaktede Apollo fra 1. dag. Vi ville gerne flyttes til et andet hotel eller gerne sendes hjem til Danmark. De ringede ikke tilbage, og det var tilfældet flere gange, og de afviste, at de kunne hjælpe os med noget af det. Oven i det hele blev mange af os syge, og flere af hotellets andre gæster også. Vi havde mistanke om poolen, da den ofte så beskidt ud. (Den sidste dag turde vi ikke bade i den, da den var helt grøn).
Det var mildest talt en forfærdelig ferie, som vi glædede os til at vende hjem fra. Det allerværste var, at Apollo overhovedet ikke tog det alvorligt. Vi fik dog overtalt to guider til at komme ud, men først den sidste aften. De blev overrasket over hotellets og værelsernes standard, og det viste sig, at Apollo aldrig havde set hotellet, før de begyndte at sende gæster derud. Nu vil de forhåbentlig ikke bruge hotellet i deres program. Vi havde jo ligesom været forsøgspersoner til det.
Hotellet vi boede på Festa Pomorie, og vi kommer aldrig til Bulgarien igen og vi vil absolut ikke anbefale at rejse med Apollo.