Thomas Petersen
[..] Indtil jeg valgte at skifte til et billigere teleselskab havde jeg ikke haft nævneværdige problemer med CBB, men det skulle ændre sig da jeg meddelte dem om mit skift af teleselskab og spurgte til de penge der stod tilbage på min taletidskonto. Jeg blev forsikret at det ville være gratis at få overført restsaldoen til andre numre. Citat fra mail fra kundeservice:
"Det er altid muligt at få udbetalt sin restsaldo så du kan sagtens indsætte fx 100 kr til du overgår, du skal bare være opmærksom på at det koster 25 kr at få restsaldoen udbetalt men at det er gratis at rykke saldo til anden mobilnummer."
Jeg satte således i god tro penge ind på kontoen for at have penge til de 4-14 dage jeg havde fået at vide der ville gå før jeg ville kunne overgå til andet teleselskab. for at besvare mailen fra kundeservice bad jeg derfor om at få overført restsaldo sammen med nummeret til mit nye teleskab. Det var her filmen knækkede: (citat kundeservice)
"Vi kan ikke overføre pengene til andre selskaber, kun numre der er ved os. Eller til din bank konto. Der skal vi bruge dit reg og konto nummer."
- Lidt sent at meddele dette eftersom jeg fra start havde klargjort at jeg skiftede teleselskab (og sjovt nok ikke har flere telefonnumre hos CBB som jeg ønsker at beholde).
Jeg måtte konkludere at CBB ønskede at få mig til at sætte penge ind på kontoen og derefter taksere mig for at give mig det ubrugte beløb tilbage. At der kun er tale om kr. 25,- gør at mange sikkert ikke gider tage kampen op med CBB, men min opfattelse af forløbet er at de bevidst har informeret uklart for at kunne tjene en lille smule mere på mig.
Alt i alt har CBB altså en forretningsførelse jeg IKKE kan give mine anbefalinger.