Tandlæge, København
Ville give nul stjerner hvis dette var en mulighed.
Jeg kontaktede Dentalklinikken på Nørrebro, efter at jeg hos egen tandlæge havde fået besked om, at min retentionstråd bag fortænderne skulle udskiftes hos en specialtandlæge.
Jeg er altså på forhånd klar over, hvad jeg skal have lavet og kontakter Dentalklinikken for at høre, hvad det koster at få udskiftet tråden. Jeg informerer i telefonen meget tydeligt om, at jeg skal have taget den gamle tråd af og sat en ny tråd på. Jeg får oplyst, at dette koster 600 kr, og jeg bestiller en tid. Da jeg ligger i stolen, konstaterer tandlægen, at den gamle tråd skal ud og en ny skal sættes på (ja, det vidste jeg godt i forvejen), og at dette koster 3000 kr. Jeg fortæller, at jeg har fået en anden pris oplyst. Tandlægen beklager, at deres receptionist har misforstået, men vælger alligevel at opkræve mig 160 kr for de 2 minutter, jeg lå i stolen og spildte min tid. Kort fortalt ender jeg med at betale for Dentalklinikkens fejltagelse. Enormt uetisk forretningsmodel - kan kun fraråde alle at besøge Dentalklinikken. I øvrigt fik jeg lavet min tråd hos en anden tandlæge i København for 500 kr mindre.
Jeg vil på det kraftigste fraråde, at man bruger Dentalklinikken på Nørrebrogade.
Efter det første tandeftersyn, blev jeg mildest talt chokeret, da tandlægen fortalte mig, at der nok skulle laves plomber for ca. 7000 kr.
Ugen efter mødte jeg op, og det første og mest graverende hul, blev fikset. Jeg fik en ny tid til ugen efter, hvor endnu et par huller skulle laves. Så skulle jeg have en tredje tid, og måske fjerde tid til de sidste huller.
I dagene efter den første behandling begyndte jeg at overveje en "second opinion". Jeg vidste, at prognoserne for en tand, der er udboret er væsentlig lavere end for hele tænder. Jeg syntes derfor, at det var vigtigt, at være sikker på nødvendigheden af at bore i nærmest alle mine kindtænder. Jeg fandt en tandlæge i Roskilde. Da jeg lagde mig i stolen hos tandlægen i Roskilde var jeg sikker på, at jeg bare ville blive bekræftet i, at der skulle laves en masse.
Tandlægen kiggede mine tænder grundigt igennem. Der var ét enkelt hul, der skulle laves. Det ville koste ca. 1000 inkl. alt og også denne konsultation og røntgenbillederne.
Hvis jeg ikke havde taget til en anden tandlæge havde jeg i dag siddet med flere borede (ødelagte) tænder, som skulle vedligeholdes resten af mit liv.
Del dine oplevelser og erfaringer med Dentalklinikken Nørrebro til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Dentalklinikken Nørrebro det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.