Furesø Marina

Restaurant, Værløse

6,4/10
#10
Karen M.
1 bedømmelse
18.06.2023

Min familie og jeg havde en dejlig aften den 16/6 på restaurant Furesøbad, hvor vi nød grillbuffeten. Betjeningen var sød og imødekommende, og udsigten var, trods det regnede, fantastisk. Ved grillen sørgede en spansk kok for, at vi ikke gik sultne derfra, for alt var veltillavet og lækkert. Vi kommer gerne igen.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#9
Jesper S.
1 bedømmelse
14.08.2015

Øv desværre ikke hvad vi forventede :-(

Vi kom kl. 19.45 i godt humør og rigtige sultne. Vi havde ikke bestilt bord men var heldige og fik et bord ved vinduet, med flot udsigt og det skulle vise sig at mere var der så ikke...

Restauranten var halv fuldt, tre tjenere, og de fleste borde havde spist hovedret men de havde glemt os.

Med store armbevægelser fik vi kontakt med en tjener, der sagde "undskyld vi har vist glemt jer".

Fair nok vi fik bestilt mad og en flaske rødvin.

Vi sad og hyggesnakkede om muligheden for at holde næste familie sammenkomst her.

Men 40 minutter efter vi var kommet var der stadig ikke sket noget, men vi kunne se at et netop ankommet par allerede havde fået brødbakke, et niveau vi endnu ikke var var blevet opgraderet til.

Så vi besluttede at gå ... hvor tjenerens eneste kommentar "det må i undskylde".

Vi tog i stedet til den lokale italienske restaurant Mediterraneo i Værløse og fik en fantastisk aften.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#8
Nadia W.
1 bedømmelse
16.05.2015

Restaurant Marina Furesøbad er et fantastisk sted, og har du været forbi her med de forrige forpagtere (af flere omgange) og gået herfra slemt skuffet - er det på tide at prøve igen.

Maden er lækker og det meste til og med lavet fra bunden, høfligt og dygtigt personale, og ikke mindst den skønne natur og omgivelser - udgør en sublim kombination, så du bare må komme igen og igen.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#7
Mette C.
1 bedømmelse
01.03.2015

Vi fik en fantastisk betjening igår aftes, med søde og hjælpsomme tjenere, og super lækker mad, til os alle sammen. Kan klart anbefale stedet. Topkarakter herfra.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#6
Bodil H.
1 bedømmelse
04.01.2015

Skøn og veltillavet mad, og der var nok af alle 3 retter. Tak til kokken. Alle retter blev præsenteret ved serveringen af det venlige personale. Hvis jeg skulle give den sidste *, så skulle der være lidt mere smil hos den ene af personalerne. Kan muligvis undskyldes, at de kun var 2 til at servere for 24 mennesker.

En dejlig aften!

0
0
Del | Svar | Rapportér
#5
Lene M.
1 bedømmelse
11.03.2014

Fantastisk lækker kvalitetsmad og fin betjening. Jeg holdt et større brunch arrangement for 40 mennesker. Der var både under planlægning og afholdelse af arrangementet en meget imødekommende og personlig service.

Jeg kan klart anbefale stedet, da det var en fuldendt oplevelse og et sted som både mine gæster og jeg varmt kan anbefale.

1
0
Del | Svar | Rapportér
#4
Tenna Rasmussen
1 bedømmelse
08.12.2013

Restaurant Marina Furesøbad har fra november i år fået nye forpagtere [..] - og jeg spiste der for første gang i går. En oplevelse ud over det sædvanlige! En helt særlig stemning, virkelig lækker mad og fantastisk betjening! Stor ros til køkken og tjenere.

Kombineret med den utrolig smukke udsigt, er jeg helt sikker på, at jeg vil komme igen og igen :-)

0
0
Del | Svar | Rapportér
#3
Sus Vang
1 bedømmelse
14.05.2013

Vi var 11. maj 2013 til et heldags arrangement (70 års fødselsdag) på Rest. Furesø Marina, hvor det samlede indtryk var så dårligt at jeg bliver nødt til at videregive det her. Betjeningen kunne måske gå an ved McDonald’s drive-thru, men ikke i en restaurant!

Vi startede kl 11.30 på terrassen med en velkomstdrink = lunken hvidvin. Derefter blev alle bedt om at gå ind til brunchen, der var anrettet på 2 borde stillet i vinkel, mens gæsterne skulle sidde ved et langbord. Jeg var så "heldig" at få en vinduesplads hvor jeg kunne nyde den smukke udsigt. Ruderne var desværre decideret møgbeskidte, fyldt med sorte spindelvæv indvendigt (ved loftet) og udvendigt hele vejen op og ned, som var fyldt med "myggelig" :-(

De sultne gæster som var kommet fra hele landet kastede sig ivrigt over brunchen. Men der ingen tallerkner, så de måtte bare stå der og blomstre. Pinligt!

Da servicet endelig kom, blev det stillet midt i vinklen i stedet for i den ende, hvor folk stod og ventede, ikke så fikst.

Det lune bord bestod af 1 skål med ketchup, 1 flaske med sirup, 1 fad med foldede pandekager ("plasticpandekager”, ikke hjemmelavede, ikke ordentligt lune), resterne af en leverpostej, bacon, røræg (af den der mærkelige, fabriksfremstillede æggeblanding i plasticdunk til at hælde ud i en bradepande), og små brunchpølser der sejlede i olie. Brødet var derimod vellykket, både franskbrød samt forskellige boller/rundstykker med og uden kerner, og rugbrød. Desuden små portionsbrikker m Kærgården, div. sødt morgenbrød. Der var 1 kedelig skæreost og 1 kedelig brie. I den afkølede afdeling var der 4 fade: 1 med blandet frugt; ananas, honning-, net-, gaia- samt vandmelon, førstnævnte med kerner over det hele, appelsiner i både, trætte vindruer. Alt i alt rodet og uappetitligt præsenteret. Dernæst en rigtig god spegepølse, med gul peber, rå løg (i tykke skiver) og lidt salat. Et fad med rullepølse, ligeledes på krølsalat, med agurk og igen tykke skiver løg. Nok et fad med spegepølse, med så meget rød farve, at jeg ikke vovede at smage, igen på krølsalat med peberfrugt og løg. For enden af den kolde bar 3 skåle med marmelade: 2 røde, 1 appelsin, færdigkøbte varer af billigste slags :-(

På bordet var stillet kander med æble- og appelsinjuice. Efter nogen tid kom der også lunken, tynd kaffe og te på bordet, og, på forespørgsel, 1 lille kande med mælk til kaffen. Senere kom yderligere en kande med mælk.

[Tjeneren] virkede mere interesseret i at sælge øl og sodavand end sørge for bordet. Der blev f eks ikke tændt for hverken olielamper eller stearinlys. Anretterbordet blev ikke fyldt efter og passet på en ordentlig måde, snarere sløvt og tilfældigt, og vi måtte flere gange bede om at få fyldt op.

Naturen var et positivt indslag, vi kunne gå en smuk tur og komme på hyggelig sejltur rundt på Furesøen. Vi returnerede om aftenen for at indtage en 3-retters menu. Jeg frygtede det værste.

Igen den samme tjener, det samme bord, og hyggelysene var stadigvæk ikke tændt. Vi måtte låne en lighter og tænde dem selv, og det viste sig endda at 1 af lamperne ikke var fyldt op med olie.

Tjeneren gik rundt ved bordet og spurgte hver enkelt [..], om man ønskede hvidvin. Det virkede som om [..] talte til hele rummet frem for den enkelte gæst. Først når [tjeneren] fik et ja satte [..] et hvidvinsglas på bordet. [..] gik så rundt og skænkede, med flaskehalsen hvilende på glassets kant. Stor no-no.

Forretten var en glimrende, kold, varmrøget laks på mixed salat med krebsehaler i tomatdressing, 1 ordentlig basse af en citronskive, 1 tomatskive, lidt dild og en udmærket urtedressing på creme fraiche. Hertil dejligt, friskbagt brød og Kærgården.

Hovedretten var en ungdyrs tyksteg, rosastegt, på en ratatouille med pommes anne m rosmarin, skysauce og lidt balsamico glace. Desserten bestod af en tallerkenanretning med streger af brombærcoulis, en lille chokoladekage der var meget fyldig og klæg, en ok hjemmelavet flødeis, 1 jordbær, 1 blåbær og 1 ananaskirsebær.

Maden var bedre end forventet, men igen savnede den ufaglærte tjener fuldstændig finesse og tæft.

Vi spurgte efter kaffe og te, og ventede så 20-25 minutter uden at der skete noget som helst. Så kom tjeneren og begyndte at samle vinglas ind, for så, da de var samlet ind, at spørge til, hvem der ønskede kaffe/te. Efter endnu 15 minutter kom kaffen, denne gang med mælk, og denne gang friskbrygget og varm, men stadigvæk sjaskende tynd og kedelig.

Om formiddagen havde en gæst efterladt sit brugte fadølsglas på terrassen lige ud for min vinduesplads; først efter kl. 20 blev glasset fjernet.

Havde jeg været vært for arrangementet ville jeg have været nødt til at tage en alvorlig diskussion med restauratøren om betalingen. Jeg ville have forlagt et passende afslag pga. ren dumpekarakter til betjeningen, mangelfuld rengøring, dårligt siddearrangementet (for trangt, så man klemte fingrene mellem armlænene, og havde svært ved at komme frem og tilbage), og en brunch som jeg ville betegne som "ringe".

Sammenlagt ender vi på 2 (små) stjerner, som gives på baggrund af vellykket for- og hovedret, og smukke omgivelser. Alt i alt en skuffende oplevelse.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#2
Anders K.
1 bedømmelse
22.08.2012

Efter to besøg, med dårlige oplevelser, er det pæneste jeg kan sige om Furesø Marina, at udsigten er smuk. Det er en skam at den beliggenhed ikke har en bedre restaurant. Betjeningen er uprofessionel, grænsende til det uforskammede. Maden er kedelig og ikke i den billige ende. Meget trist!

0
0
Del | Svar | Rapportér
#1
Connie Reenberg
2 bedømmelser
24.08.2011

Restauranten har kun et plus og det er beliggenheden. Skøn udsigt over søen. Men maden er mildest talt elendig og betjening ligeså. Det er ellers i den dyre ende af skalaen, men absolut ikke pengene værd. Personalet er usynlige, hvis du klager.

22
2
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med Furesø Marina til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Furesø Marina det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.