Overnatning, Varde
P.gr.a. pludselig sygdom i familien måtte vi over-hals-og-hoved køre til Varde juleaftensdag for at pleje et sygt familiemedlem. Idet pågældende ikke disponerer over køkkenfacilliteter, der tillader tilberedning af en julemiddag, var vi bragt i en noget vanskelig situation.
En lokalkendt bekendt anbefalede os at kontakte Hotel Arnbjerg, som måske havde en løsning på vores problem, og som iøvrigt var kendt i lokalområdet for sit gode køkken. Det gjorde vi så - og det kom der noget særdeles godt ud af!
Køkkenchefen tilbød at tilberede en julemiddag til os alle bestående at traditionel dansk juleaftensmad, d.v.s. and, flæskesteg, hvide og brunede kartofler, rødkål, æbler med ribsgele samt surt og derefter ris a l'amande, som ville være klar til afhentning kl. 1400 juleaftensdag og som vi så selv kunne "lune færdig" i vores begrænsede køkken.
Det blev et festmåltid - intet mindre! Maden var rigelig, særdeles veltillavet og smagte "himmelsk".
Hotel Arnbjerg's køkken reddede vores juleaften - ikke blot fik vi noget at spise, men samtidig fik vi en særdeles velsmagende oplevelse af køkkenets formåen.. endda på et tidspunkt, hvor alt andet lå stille i anledning af julen.
..og så mangler jeg at nævne, at prisen for den velsmagende julemiddag var særdeles fornuftig, samt at hotelkøkkenet foranstaltede afhentning af potter-og-pander første arbejdsdag mellem jul og nytår.
Tak for den hurtige, velsmagende og værdsatte indsats til Hotel Arnbjerg's køkken!
Del dine oplevelser og erfaringer med Hotel Arnbjerg til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Hotel Arnbjerg det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.