Butik, Horsens
Jeg har kigget på en autostol I sælger på jeres webshop.
Jeg ville gerne se den i virkeligheden og høre om den var nem at montere i bil, da vi ikke selv har bil, men skal bruge den når vi bliver kørt af andre. Jeg tager derfor mand og barnevogn med i toget, fra Vejle til Horsens, for at se modellen i den fysiske butik.
Da vi kommer til butikken kan vi ikke umiddelbart finde modellen, så jeg kontakter en medarbejder, for at få hjælp. Hun nægter dog at hjælpe mig, fordi jeg nævner at jeg har set modellen på nettet og gerne vil se den i virkeligheden, før jeg beslutter mig. Hendes begrundelse er, at de er der for at sælge butikkens varer, ikke varer på internettet.
Jeg kunne måske forstå denne (i mine øjne) mangel på service, hvis det var en konkurrerende butik. Men det er ønskebørns egen hjemmeside jeg vil handle fra.
Ekspedienten stod og talte med en kollega, og så ikke særlig travl ud, så jeg forstyrrede altså ikke midt i en ekspedition. Hun holdt meget hårdt på, at jeg SKULLE købe varen i denne butik, hvis hun skulle hjælpe.
Så konklusionen må nu være, at man i Ønskebørn kun kan få svar på sine spørgsmål, hvis man har pengene med og er klar til at bruge dem. For hvad, hvis man efter at have fået hjælp beslutter sig for, at det ikke lige var den model man ville have alligevel?
Direkte uhøflig omgangstone, virkelig dårlig kundeservice.
Købte en skråstol, fik at vide at den der lå i en kasse i butikken var den eneste de havde. Da vi så kommer hjem og pakker den ud af kassen er den møgbeskidt. Vi tager ned i butikken for at få pengene tilbage, men vi kunne da lige få en ny fra lageret. Hvilket vil sige det vi først fik at vide var altså usandt.
Anden gang var det fordi den barnevogn vi har købt dernede kørte skævt. Først fik vi at vide at det skulle den gøre, men efter nogen overtalelse kunne de da godt skrue lidt på den.
Efter et stykke tid begynder barnevognen igen at køre skævt, den kører nu så skævt at man skal gå og rykke i den for at den kører lige (som en dårlig indkøbsvogn). Igen må vi en tur i ønskebørn med barnevognen, og nu prøver [..] igen at få os overbevist om at det kan man altså ikke gøre noget ved, og [ekspedienten] stod lige ved siden af da den anden strammede den i højre side. Det skal så siges at den skulle have været strammet i venstre side, da det var den side den kører til. [Ekspedienten] kigger så på den og det viser sig så, at fordi den anden havde strammet den i en forkert side at så var aksen gået i stykker, så vi fik da også en ny.
Fjerde gang var det et par gummistøvler til 300 kr, der efter 14. dage var gået fuldstændig i stykker under bunden. Hvortil at vi bliver blankt afvist med at det både var almindelig slid, samtidig med at det måtte også være fordi personen der havde brugt dem gik skævt.
Meget hoven og direkte nedladen måde at tale til mig på.
Vi handler aldrig der igen.
Del dine oplevelser og erfaringer med Ønskebørn til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Ønskebørn det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.