Autoforhandler, Vodskov
Fandt nyere bil hos Prima Biler, som jeg kørte op for at besigtige og prøvekøre. Nogle dage senere vendte jeg tilbage og besluttede jeg mig så for at købe. Vi diskuterede byttepris og ekstraudstyr bl.a. tagbøjler med kajakholdere. Jeg bød 98.000 i alt, men forhandleren ville have 98.500, hvilket jeg accepterede. Han udfærdigede imidlertid ikke nogen slutseddel på aftalen, men jeg regnede med, at det klarede vi ved afhentning. Dagen efter ringede han til mig og beskyldte mig for at have ”snydt” ham. Han hævdede, at han ikke kunne sælge ekstra udstyret til dén pris, som jeg havde oplyst, hvilket var før moms. Men jeg havde jo fundet udstyret hos en online-butik og havde medbragt et print til ham, der viste specifikt hvilket udstyr og priser herpå, både med og uden moms. Han kunne ikke acceptere den oprindelige aftale, og ville have yderligere "den manglende moms" på 1.200. Derpå meddelte jeg, at jeg slet ikke ønskede at købe bil eller noget andet hos Prima Biler. Så truede han mig med, at jeg skulle komme til at dække hans omkostninger. Nogle dage efter mødte han op på min bopæl med en regning på 2.300, hvilket jeg afviste. Tre måneder senere mødte han så igen op på min bopæl og krævede ”sine penge”. Jeg bad ham forsvinde og ville lukke døren. Derpå satte han sin fod i klemme i døren og masede på for at komme ind. Omsider fik jeg smækket døren i og ringede dybt rystet til Politiet og anmeldte episoden. Der blev optaget rapport.
Fik skiftet dæk på mine alu-fælge. Nye dæk havde jeg selv med.
Efterfølgende skulle alu-fælgene med de nye dæk sættes på bilen i stedet for vinterhjulene.
Da vi så kom til afregningen ville han have 800,- kr. for det der tog mindre end en time fra jeg kom til jeg kørte (og i mellemtiden kørte jeg et ærinde og da jeg kom tilbage var hjulene klar til at sætte på, så der var muligvis også en lille pause indlagt der).
Det er selvfølgelig min egen fejl, at jeg ikke sørgede for at aftale pris inden han gik i gang og jeg burde nok have trukket mig da jeg kom for det virkede ikke helt som om han havde lyst til at lave opgaven selv om der var stille på værkstedet og han sad på kontoret.
Da jeg så betalte med dankort mente han alligevel, at jeg havde "snydt" ham for de 800,- kr. var ikke med moms. Jeg drog derfra med min dankortkvittering - ingen faktura.
Del dine oplevelser og erfaringer med Prima Biler til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Prima Biler det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.