Claus Brogemeyer

Espergærde

#58
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
17.08.2017
10,0/10 10,0/10 10,0/10

Hildebrandts Auto - Falkevej 20.

Indehaveren Thomas Hildebrandt er en yderst behagelig, kompetent og dygtig mekaniker, der på en meget professionel måde reparerede bagbremserne på vores FIAT Stilo. (Andre værksteder var af den opfattelse at skiver og klodser skulle skiftes). Det var slet ikke nødvendigt. Delene blev af Hildebrandt renset og justeret, hvorefter bilen kunne godkendes efter omsyn.

Jeg kan kun medgive Hildebrandts Autoværksted mine bedste anbefalinger og vil fremover benytte hans værksted.

#57
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
15.12.2010

Interessant læsning om politikeren Lars Løkke Rasmussens synspunkter, meninger og udfordringer som statsminister.

#56
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.11.2010

En velskrevet og medrivende bog, der nuanceret beskriver Lars Løkke Rasmussens personlige og arbejdsmæssige stil og arbejdsmetoder, hvor han bl.a. udviser en stor mangel på beslutsomhed.

#55
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
03.11.2010

Spændende og medrivende læsning, der bl.a. detaljeret beskriver politi- og anklagemyndighedernes arbejdsmetoder i USA og Danmark.

#54
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
27.10.2010

De tidligere bøger om jægersoldater i aktion har mest handlet om prøver m.m. og været en beskrivelse af det glamourøse ved jobbet.

Denne bog giver et indblik i jægersoldatens dagligdag i de brændpunkter, de udsendes til og de opgaver, de udfører, og er derfor ikke nær så virkelighedsfjern. Jeg synes bogen er spændende og skrevet i et barskt sprog.

Der er ikke meget glamour i jobbet, når jægersoldater må møve sig frem gennem en åben irakisk kloak med lokalbefolkningens afføring op til hagen. Men det er en del af den virkelighed, som danske elitesoldater må affinde sig med, når de som jægersoldat nummer 229, Thomas Rathsack, og hans kolleger forsøger at finde terroristers våbenlager.

#53
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
27.10.2010

Det er en underholdende bog om livet, oplevet af Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard.

De er hver for sig og sammen utrolig spændende mennesker, der i bogen giver læseren indblik i deres oplevelser på godt og ondt.

#52
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
27.10.2010

Vi havde i forsommeren brug for at få fuget rundt om alle vinduer og døre for at spare på udgifterne til opvarmningen af boligen. Vi kom tilfældigt i forbindelse med ejeren af ES Fuge ApS [..]. Han gav et fordelagtigt tilbud og fik hele udførelsen i entreprise.

Vi er yderst tilfredse med det udførte arbejde, der helt givet vil kunne spare os for mange tusind kroner i opvarmning om året.

ES Fuge ApS er et enkeltmands firma, der udfører tip-top kvalitetsarbejde. Samtidig er de utrolig flinke og rare - et firma vi absolut kun kan medgive vor bedste anbefaling.

#51
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
19.10.2010

Dette er historien om topmødet COP15, der løb løbsk. Bogen er rigtig godt skrevet og jeg havde meget svært ved at lægge den fra mig. Den beskriver det dramatiske forløb med en årelang magtkamp mellem ministre og embedsmænd, som kulminerer med 13 dage i Bella Center tilbage i december 2009. Topmødet ender desværre i det rene kaos, der udspilles for åben TV-skærm.

#50
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
04.10.2010

En rigtig spændende bog, der er godt skrevet. Den er svær at slippe.

#49
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
04.10.2010

Bogen - der er en fortsættelse af forfatterens bog Kronprinsessen - beskriver i al sin "enkelthed" magtkampen mellem to mænd i toppen af dansk politik. Rigtig godt skrevet og fængslende.

#48
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
04.10.2010

Modeskaberen Erik Mortensen beretter i sin bog med lune og selvironi om sit spændende liv indenfor modebranchen. Afslappende læsning.

#47
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
04.10.2010

Vi har fået udført malerarbejde af dette firma indendørs og kan varmt anbefale det. Han er grundig og professionel og udfører et godt arbejde.

#46
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
04.10.2010

En underholdende og fængslende biografi om kunstneren, maleren og billedhuggeren Jens Ferdinand Willumsen, der selv fortæller sin historie til forfatteren Ernst Mentze.

#45
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
04.10.2010

Efter at set Adam og James Price med deres madprogram i TV, købte vi deres "kokkebog": Spise med Price, som er skrevet på en dejlig ligetil facon. Den er fyldt med alle deres gode opskrifter og er absolut værd at eje.

#44
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
04.10.2010

Udemærket og professionelt værksted, der ligeledes forhandler Fiat og Alfa Romeo. God service.

#43
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
21.04.2010

[I] denne øjenklinik er en ualmindelig kompetent øjenlæge, hvor jeg i mange år har gået til kontrol for min Glaucom (grøn stær). Jeg erindrer den første gang, jeg kom i [..] klinikken på anbefaling af min optiker, der mente at kunne konstatere, der var noget helt galt med det venstre øje. [Øjenlægen] hørte fra sit konsultationsværelse, hvorfor jeg var kommet og tog sig straks af mig - selvom [de] havde næsten 4 måneders ventetid for nye patienter, og jeg kom straks i behandling. Det kalder jeg professionalisme i topklasse. Hele personalet er også utrolig søde og rare, så er der brug for en øjenspecialist, var det i høj grad værd at overveje at besøge [Øjenklinikken Havneparken]. [De] er uovertrufne!

#42
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
12.04.2010

Besøg denne japanske restaurant og oplev en rigtig god atmosfære og dejlig frisk tilberedt mad. Min kone og jeg blev fra første færd meget positivt overrasket. Personalet er naturligt servicebetonet, meget vidende om maden, søde, venlige og smilende. De forklarede os, hvad vi kunne få på spisekortet, og da det var vort første besøg, blev vi anbefalet at prøve en mix af forskellige retter. Det fortrød vi absolut ikke. Det smagte rigtig godt. Til maden valgte vi et glas god, kølig hvidvin. Vi sluttede af med kaffe. Det er også muligt at bestille maden i forvejen og tage den med hjem. Restauranten byder ligeledes på muligheden af at tilkøbe diverse kvalitetsvine og sågar champagne til at tage med hjem. Alt-i-alt en rigtig god oplevelse. Tak.

#41
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
06.04.2010

Hotel Bretagne ligger ned til Hornbæk Sø.

Desværre var det ikke muligt at spise aftensmad på hotellet, så vi spiste ude i byen.

Jeg overnattede på et dejligt, lyst og pænt indrettet værelse.

Til gengæld nød vi udsigten over Hornbæk sø om morgenen og fik en righoldig, lækker buffet. Kan absolut anbefales til overnatning.

#40
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
25.03.2010

Min hustru er blevet rigtig glad for at handle dametøj i denne butik, der er professionelt ledet af ejerinden selv. Sammen med det dygtige personale hjælper de meget gerne på en sød og yderst venlig måde kunderne med at udvælge netop det stykke tøj, der passer bedst til kundens stil, og så har de et stort udvalg af gode kvalitetsvarer. I forretningen findes ligeledes et stort udvalg af tilbehør. Der er en god og afslappet atmosfære i forretningen.

#39
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
25.03.2010

Skal det være fisk til hverdag eller fest og vil man have mulighed for at vælge mellem de mange forskellige slags fisk, der er delikat præsenteret, så er der efter min mening slet ingen tvivl om, at Adamsen's Fisk er det bedste sted på hele nordkysten af Sjælland at købe fisk. Alt er helt friskt og lugter ikke af fisk. Bed altid om at se fiskefiletten (torsk, lyssej eller mørksej) fra begge sider, inden du bestemmer dig. Den skal være helt fast og uden revner i kødet. Normalt vises kun overfladen (den side af fisken, hvor skinnet har siddet på), og den side ser jo altid pæn og homogen ud, men sådan skal bagsiden altså også se ud, for at fisken kan kaldes frisk. Kan du lide krabbesalat, så køb den også her, hvor de bruger ca. 15% krabbekød. Vi har købt krabbesalat hos andre fiskehandlere, der ikke havde set skyggen af krabbe..

De har også et stort udvalg af tilberedt fisk. Prøv deres hjemmerøgede laksestykker. Velbekomme. Det smager.

#38
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
24.03.2010

Hvor heldig har man lov til at være at finde en specialforretning, der på én og samme gang handler med friskmalet kvalitetskaffe, dejlig the, kvalitetsmarmelader og ditto syltetøj og det bedste af det bedste inden for marcipan og chokolade. Jeg er så glad for, vi fandt denne forretning og personalet er helt vidunderligt. De forstår virkelig at vejlede omkring kvaliteterne og så er de rigtig søde. Gør dig selv den tjeneste at besøge denne forretning og fornem atmosfæren.

#37
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
24.03.2010

Vi er nok meget kræsne med råvarer til mad, så vi kører gerne efter de rigtige varer.

Hos Slagter Bagger bliver alle ens ønsker til kvalitetsråvarer indfriet. Forretningen har simpelthen et meget stort udvalg af gængse slagtervarer i meget høj kvalitet og et stort udvalg af færdige retter. Alt er yderst delikat skåret ud, tilberedt og arrangeret. I tilgift har forretningen også en afdeling med ost og vin, så i princippet kan vi købe samlet ind til weekenden ét sted. Herudover bliver man betjent af et dygtigt og engageret fagpersonale, der på allerbedste måde vejleder og ekspederer én. Vil man kun have kvalitetsvarer - godt nok i den dyre ende - så kør ind til slagter Bagger.

#36
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
23.03.2010

Da min far blev alene, inviterede jeg ham ofte ud at spise. Han syntes ikke om at gå ud alene. En af hans yndlingsrestauranter var Krogs Fiskerestaurant, og vi bestilte altid pigvar med kartofler og safransauce. Den ret findes vist ikke bedre tilberedt andet sted. Det er så delikat serveret og smager pragtfuldt. Det der bliver tilovers af safransaucen skal spises med ske. Besøg denne hyggelige restaurant, hvor service er i højsædet og maden perfekt.

#35
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
23.03.2010

Sidste sommer havde vi bestilt biletter til Bellevue Teatret, og ville i forbindelse med teaterbesøget nyde en god middag på Den Gule Cottage. Vi havde aldrig spist her tidligere og var naturligvis spændt. Vi havde forinden bestilt bord. Det var klogt, da der jo ikke er plads til ret mange gæster i denne hyggelige restaurant med intens intimitet. Vi blev ikke skuffede. Over et glas godt champagne fik vi mulighed for - med tjenerens assistance - at finde frem til aftenens retter. Stemningen var perfekt med en meget dygtig og professionel betjening. Vi nød den veltilberedte og arrangerede for- og hovedret hvortil vi nød endnu et glas champagne og en udsøgt flaske rødvin. Det er ikke sidste gang, vi kommer i denne dejlige, lille restaurant. Den kan anbefales, men husk at bestille bord forinden, så man ikke må gå forgæves.

#34
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.03.2010

Ønsker man at forkæle sig selv og sin hustru, skal man som jeg gjorde overraske hende med en tur i teateret - men først en middag på Den Sorte Ravn. Vi fik først champagne (Bollinger Special Cuvee) og bestilte derefter Røget stenbider og -rogn serveret med avocadocreme. Derefter indbagt pighvarfilet med laksesouffléfars, hummer og hummersauce og til slut lidt sødt. De forstår simpelthen at lave mad, der smager. Det er så lækkert og restauranten synes vi er dejlig intim. Absolut et besøg værd og nyd det.

#33
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.03.2010

Et virkelig godt sted at komme for dem, der synes om italiensk mad og stemning. Restauranten ligger i Vedbæk med udsigt over Øresund.

De har kun de bedste italienske råvarer og har egen import af ost, grøntsager, charcuterier og middelhavsfisk.

De faguddannede italienske kokke fremtryllede denne middag til min far, min hustru og mig selv: Forretten blev kammuslinger, hovedretten lammeryg paneret med sorte oliven og til dessert et udvalg af forskellige italienske oste. Vi blev fristet af en rigtig god Cabernet Sauvignon.

Det var en rigtig dejlig middag serveret af et topmotiveret personale, der er ualmindelig søde. Vi sad denne gang indendørs, men spiser også meget gerne på terrassen med direkte udsigt til Øresund.

#32
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.03.2010

Her har min hustru og jeg spist mange gange og hver gang begyndte vi med et glas champagne (eller 2) i kælderen under restauranten, mens vi studerede á la carte kortet. På Tree-Top får man serveret meget spændende og veltilberedt gastronomi af yderst professionelle kokke og tjenere, der har et højt service niveau. Det er simpelthen en uforglemmelig oplevelse den måde, man bliver forkælet på. Når vi har udvalgt aftenens retter, plejer vi at rådføre os med den dygtige vintjener og lader ham komme med gode forslag og anbefalinger til vinen. Vores foretrukne hvidvin vil altid være Beaune Clos des Mouches fra Joseph Drouhin og rødvinen vil være en Chassagne-Montrachet også fra Joseph Drouhin. Personalet forstår at kræse om én. Det er absolut værd at prøve.

#31
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.03.2010

Vi skulle fejre min fødselsdag og min hustru havde bestemt, at frokosten den dag skulle indtages på Divan 2. Det var et godt valg. Vi havde i forvejen bestilt bord og bestemt, hvor vi gerne ville sidde. Vi fik som sædvanlig et godt glas champagne og så på menukortets á la carte sider. Der er rigtig meget lækkert at vælge imellem og det er altid en gastronomisk nydelse at spise på Divan 2. Der blev kræset om os. Østers, håndpillede fjordrejer, jomfruhummer og lidt foir gras de canard. Derpå lidt lune lammekotelletter med lidt kartoffelgratin. Meget lækkert og alt er topklasse. Vi bestilte en skøn fransk hvidvin og fik til lammen et glas godt rødvin. Alt-i-alt en dejlig oplevelse, der bestemt kalder på en gentagelse.

#30
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.03.2010

Når man ankommer til dette hyggelige, afsides beliggende sted i de idylliske, landlige omgivelser med lyden af den rislende bæk, føler man sig afslappet og særdeles velkommen. De har en skøn indretning med bl.a. bondemøbler. Et glas champagne til at begynde med, når vi studerer menu- og vinkort, er ikke at foragte. Ligegyldigt hvilken for- og hovedret, man vælger, bliver der serveret veltilrettelavet super mad af et rigtig sødt personale, der forstår at kræse for os. Helt afgjort et besøg værd.

#29
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.03.2010

Vi skulle flytte, men det nye hus var ikke helt færdigt, og vi var flyttet ud af det gamle. Vi henvendte os til Munkebjerg Hotel, hvor vi bookede et af deres Tree-top værelser p.g.a. det lange ophold på 14 dage. Det fortrød vi absolut ikke. Værelset var stort og lyst og luksuriøst indrettet. Selve hotellet ligger jo "midt" i en bøgeskov og vi havde den mest pragtfulde udsigt til fjorden. Vi brugte meget af tiden på at gå lange ture i skoven og spille golf. Det er et ophold, vi ofte tænker tilbage på med stor glæde.

#28
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.03.2010

Hotellet er efter min opfattelse et af de bedste i København med egen garage i hotellets kælder, og det er altså rart at kunne parkere her og tage bagage med elevatoren op til receptionen. Man bliver altid professionelt behandlet, får nøgle (kort) udleveret og tager turen op i den hurtige elevator til 18. eller 19. etage. Vi bestiller altid et hjørneværelse - et Royal Club hjørneværelse på 24 m². Det er en ren nydelse at beundre udsigten herfra ned over Tivoli. Morgenmaden på 20. etage er et kapitel for sig og yderst delikat og righoldig. Der mangler intet og betjeningen er suveræn god. De har et ekstremt højt service niveau på dette hotel. Det er en fornøjelse at bo her.

#27
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.03.2010

Et dejligt komfortabelt hotel med en formidabel god beliggenhed lige ned til havnen. Værelserne har en skøn indretning med bjælker. Man skal - som vi gjorde - unde sig selv et af de værelser, der vender ud mod havneindløbet. Vi oplevede en professionel betjening og service og maden var tip-top. Hotellet kan varmt anbefales.

#26
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.03.2010

Vi kommer tit til Århus, når vi er i Jylland. Når sulten og tørsten efter en god kop kaffe melder sig, besøger vi Emmerys og får lidt at spise. Brød og kager er nybagt og smager rigtig godt. Her serveres også små kolde anretninger. Stemningen er rigtig hyggelig og personalet er altid meget serviceminded og hurtige.

#25
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.03.2010

Vi bruger meget Hellerup, når vi skal shoppe og købe ind. Her findes de "rigtige" butikker. Når sult og tørst melder sig, dropper vi ind på Emmerys og får os lidt at spise. Brød og kager er nybagt og smager rigtig godt. Stemningen er casual. Det kan vi godt lide ved Emmerys.

#24
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.03.2010

Dejligt sted med god mad, betjening og atmosfære. Vi kommer her ofte, når vi shopper i City. Det er lige midt i centrum og priserne er fornuftige.

#23
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.03.2010

Et godt sted at droppe ind på vej hjem fra indkøb.

Udsigt og stemning er god - mad og betjening ligeså.

#22
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
16.11.2009

Min hustru og jeg ankom i bil midt på en eftermiddagen i regnvejr. Vi var godt trætte af køreturen. Havde hjemmefra booket et værelse med udsigt og havde bestilt 3 overnatninger. Vi blev meget venligt modtaget og efterfølgende fulgt op på værelset. Det var et dejligt værelse. Nede i krostuen fik vi serveret kaffe og hjemmebag, og om aftenen smagte vi på stedets specialiteter og nød en god vin dertil.

Sådan forløb vort ophold også de næste dage og i tilgift nogle lange gåture ved vandet, læsning og hvile. Vi var også til gudstjeneste i den nærliggende kirke om søndagen. En god oplevelse.

Sønderho Kro ligger i et dejligt stille område og vi nød til fulde opholdet og den udsøgte mad og betjening.

Absolut en gentagelse værd.

#21
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
30.09.2009

Er man til den meget afslappede atmosfære, er Café Casablanca lige stedet. Caféen ligger i latinerkvarteret lige bagved Domkirken.

Jeg kan godt lide brasseri-stilen med de gode frokostretter serveret af hurtige og kompetente tjenere. Om sommeren sidder jeg gerne udenfor, hvis vejret er til det og nyder madoplevelsen og atmosfæren.

#20
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
30.09.2009

Efter det seneste ejerskifte er niveauet atter i top både hvad angår mad og betjening. Jeg kan godt lide de hvide duge og de hyggelige hjørner, hvor man kan sidde alene og spise eller sammen med familie og venner. Oplevelsen er den samme. God service får man her af alle, man er i berøring med. Min hustru og jeg bruger Carlton som frokostrestaurant, når vi er på besøg i Århus.

#19
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.09.2009

Havde telefonisk bestilt tid til et 1. gangs periodisk syn i juli. Humlebæk Bilsyn ApS holder til i store lyse og rene lokaler. Synsinspektøren stod klar og gik straks igang, da jeg kom. Ingen ventetid. Vil man gerne have sin bil synet hurtigt og grundigt, er dette stedet.

#18
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
22.09.2009

I alle de mange år, vi har boet i Vejle, har vi altid handlet hos Børge Madsen Cykler ApS, både når det drejede sig om reparation af cykler, forårsklargøring og køb af nye cykler. Firmaets indehaver har forstået at ansætte og fastholde personer, der alle er eksperter på hver deres felt. Jeg købte for nogle år siden en landevejsracer og min hustru en citybike. Vi fik ved den lejlighed en rigtig professionel vejledning og rådgivning ved køb af model og prisklasse, der helt svarede til vores krav og forventninger. Den efterfølgende service var ligeledes helt i top. Børge Madsen Cykler har et team af dygtige fagfolk. Forretningen har et stort udvalg af kvalitetscykler og udstyr i alle prisklasser, der helt givet kan matche alle kunders krav og ønsker.

#17
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
14.09.2009

1. juli skulle vi flytte fra Vejle til Nordsjælland og kontaktede forskellige flyttefirmaer og fik indhentet tilbud.

Vi kom meget tidligt i forløbet i kontakt med Himmerlands Flytteforretning ApS, der kunne tilbyde os flytningen til en meget favorabel pris. Flyttebilen med 2 personer ankom ca. ½ time før aftalt. De var uhyre effektive og havde et højt aktivitets- og serviceniveau. I løbet af ganske få timer var bilen læsset og kørt mod destinationen i Nordsjælland, hvor alt godset blev placeret efter vore anvisninger. Hele forløbet fra tilbudsgivning over kørsel til afleveringen var tilrettelagt og gennemført med stor præcision og faglig dygtighed.

Himmerlands Flytteforretning ApS fortjener en stor tak for veludført flytning. Det er et flyttefirma, vi til enhver tid kan anbefale andre at bruge.

#16
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
04.09.2009

Vi havde besluttet at tilbringe nogle dage på Ruths Hotel i Skagen og havde i forvejen bestilt et stort dobbeltværelse uden pension - kun med morgenbuffet. Vi lagde ud med at gå en lang tur nede ved vandet, hvor vi nød luften og det specielle lys, Skagen er så berømt for.

Hvor vi end tager hen, spiser vi altid A La Carte, da vi i valget af middagsretter gerne vil lade os inspirere af stemningen i kombination med retterne på menukortet. Min hustru og jeg er begge livsnydere, så vi lod os over et glas champagne inspirere til en dejlig middag efter gode råd og forslag hertil af en af de dygtige, professionelle tjenere. Hotellets vinkælder byder på vine af højeste kvalitet, så det var ikke noget problem sammen med restaurantens sommelier at udvælge netop de vine, der ville passe godt til maden.

Det blev en vidunderlig oplevelse for alle sanser. Vi gentog det aftenen efter i samme gourmetrestaurant.

Næste dag gjorde vi flittigt brug af wellness afdelingen og terapibassinet. Min hustru fik kropsmassage, mens jeg sad i badekåbe og slappede af med en bog. Det er svært at forestille sig en mere afslappende måde at tilbringe nogle dage i Skagen på.

Vi kan på det varmeste anbefale Ruths Hotel, der lever op til selv de mest kræsne og forvente gæsters forventninger.

#15
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
04.09.2009

Inden jeg begyndte at komme hos Tandlægerne Søndergade led jeg forfærdeligt af tandlægeskræk. Nu er jeg helt kureret for denne fobi takket være én af tandlægerne, der på sin søde, tålmodige og engagerede måde været min faste tandlæge i rigtig mange år.

Det kan sikkert lyde mærkeligt, men nu glæder jeg mig ligefrem til at komme til det halvårlige eftersyn.

Jeg kan varmt anbefale hele dette meget professionelle og søde team.

#14
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
04.09.2009

Første gang, min hustru og jeg besøgte Strandhotellet Gl. Skagen ankom vi i et mindre snevejr. Det var en strabadserende tur i bil dertil. Ved ankomsten blev vi vist op på det skønne værelse. En lille time senere fik vi i den hyggelige stue nedenunder serveret te og ristet brød med ost og marmelade. Det blev begyndelsen til et dejligt og uforglemmeligt 3 dages ophold. Det var total afslapning med en kombination af lange gåture ved vandet, hvor vi blev ”blæst igennem”, læsning i stuen, hvile på værelset og om aftenen ud at spise lækkert. Det var meget afstressende og et dejligt ophold, som vi så sidenhen med samme succes har gentaget. Strandhotellet Gl. Skagen er absolut værd at besøge og opleve.

#13
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
04.09.2009

Min hustru og jeg stiller altid store krav til de hoteller og restauranter, vi besøger. Vi bestilte et stort dobbeltværelse med bad og morgencomplet, da vi om aftenen skulle spise på vores yndlingsrestaurant i Hornbæk: Søstrene Olsen. Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at spise til aften på Hotel Hornbækhus.

Værelset var overfyldt med gamle, mørke møbler og på badeværelset var der ikke gjort rent på gulvet omkring toilettet og andre steder lå der hår på gulvet. Det var uhumsk. Personalet i receptionen (en afløser) undskyldte og der blev sendt bud efter en rengøringshjælp. Den samlede vurdering af kvalitet og serviceniveau må vi betegne som langt under standard.

#12
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
04.09.2009

Min hustru og jeg hører til kategorien af mennesker, der glæder os og ser frem til at få en god oplevelse, når vi indlogerer os på et hotel. Det gælder både værelset, forplejningen og serviceniveauet. Derfor har det skuffet os nogle gange at måtte konstatere, at det har været så som så med rengøringen på værelset - og specielt på badeværelset. På overfladen ser det pænt ud, men der er ofte ikke gjort rent i krogene. Ofte er bruseren heller ikke afkalket, så vandet står ud til højre og venstre.

Vi bestiller som regel champagne før middagen og har nogle gange desværre været udsat for at få champagne serveret fra en flaske, der har "mistet pusten".. Den personaleansvarlige skal indprente personalet, at de skal være langt mere opmærksomme på den slags, så det ikke er gæsten, der skal gøre tjeneren opmærksom på, at tingene ikke er i orden.

#11
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
03.09.2009

Min hustru og jeg fejrede min 70 års fødselsdag på Hotel Fakkelgaarden. Vi ankom tidlig eftermiddag og blev indlogeret på et i forvejen reserveret stort Fjordværelse med den skønneste udsigt over Flensborg Fjord. Vi fik kaffe og lagkage på terrassen i strålende sol og her bestilte vi også aftenens menu med tilhørende vine. Personalet var meget servicebetonede og indfriede også mit ønske om et bestemt bord i den øverste tårnrestaurant. Middagen blev en dejlig gastronomisk oplevelse, der begyndte med champagne i baren og sluttede samme sted med kaffe og et godt glas cognac. Morgenmaden næste morgen var en meget dejlig oplevelse og yderst lækker.

Alt-i-alt et meget vellykket arrangement, hvor alt gik op i en højere enhed. Absolut værd at prøve igen.

#10
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
03.09.2009

Placeret midt i den dejlige sydfynske natur ud til vandet ligger denne skønne perle af en gammel kro, der er mangeårigt medlem af Relais & Chateaux gruppen, en sammenslutning af verdens fineste hoteller og restauranter.

På Falsled Kro bliver man forkælet udover alle grænser. Værelserne er et helt kapitel for sig - alle forskelligt indrettet.

I gourmetrestauranten serveres de mest veltillavede, lækre retter, man kan ønske sig, ledsaget af udsøgt vin.

Min hustru og jeg får morgenmaden serveret på værelset. Det er en dejlig oplevelse. Der er ALT, hvad hjertet kan begære og det bliver anrettet af tjeneren, der udover morgenmaden medbringer en fed, hvid dug og ditto servietter samt flot porcelæn.

Jo - Falsled Kro er absolut et besøg værd med overnatning.

#9
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
03.09.2009

Divino har for længst etableret sig som en ægte og ærlig italiensk restaurant i Espergærde.

Divino er italiensk til fingerspidserne. Deres spisebestik er rigtig flot og det stemningsfyldte lokale og inventaret er holdt i dæmpede farver.

Menukortet tilbyder et bredt udvalg af dejlige italienske retter, der sammen med det store udvalg af vin i alle prisklasser, serveres af det søde og imødekommende italienske personale, der også taler dansk.

#8
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
02.09.2009

Når lejligheden byder sig, spiser min hustru og jeg meget gerne på Søstrene Olsen, og ikke blot om sommeren.

Værtsparret Aagaard har igennem alle årene stået som garant for kvalitet - både hvad angår mad, vin og den dejlige, intense stemning i den lyse, hyggelige restaurant.

Deres a la carte vinkort er værd at studere nærmere. Her finder man mange virkelig gode vine i topklasse.

#7
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
02.09.2009

Jeg kan varmt anbefale et besøg på restaurant Alsace, der har til huse på et stemningsfuldt sted midt i byen - gemt lidt af vejen i en skøn gårdhave.

Jeg sidder altid på den overdækkede terrasse og nyder i fred og ro som regel østers - gerne 12 stk. - ledsaget af en ½ flaske Tokay, men restaurant Alsace byder på mange andre specialiteter serveret i denne næsten intime atmosfære og med den behagelige, professionelle kundebetjening.

#6
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
02.09.2009

Et af mine favorit spisesteder når jeg er i København er Café A Porta. Det er en dejlig restaurant, der er nyrestaureret. Baren er flyttet tilbage til sin oprindelige plads og det servicebetonede personale forstår at kræse om én. Jeg får altid først et glas champagne, mens jeg udvælger maden fra det spændende, vekslende menukort. De serverer dejlig mad og ditto vin. Et godt sted at spise.

#5
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
02.09.2009

Jeg har spist på mange Københavnske Frokostrestauranter, men Café Toldboden er en tak bedre end alle de andre gode frokostrestauranter. Café Toldboden, der ligger mellem Amalienborg Plads og Gefions Springvandet er indbegrebet af en ægte Dansk Frokostrestaurant. Café Toldboden har eksisteret i mere end 100 år og her er tale om en kulturel oplevelse af de bedste.

Det er en særlig oplevelse, når man går ned i kælderen til restauranten og bliver budt velkommen af den smilende vært. Hurtigt finder han et bord og fremskaffer dagens avis. I lokalet bag restauranten udvælger man sig – traditionen tro – sin frokost. Her er ALT, hvad hjertet kan begære af veltillavede, kulinariske fristelser.

Næsten inden avisen åbnes, bliver det første stykke frisksmurte smørrebrød serveret. Maden er bare så lækker og der er rigeligt af den. Jeg kan varmt anbefale denne frokostrestaurant.

#4
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
01.09.2009

Meget professionelt drevet revisionsfirma. Den personlige rådgivning, sagsbehandling og kundeservice er uovertruffen god.

#3
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
01.09.2009

Jeg blev anbefalet [Frisør Søjborg] efter at være flyttet til Espergærde. Både min hustru og jeg er nu faste kunder hos Frisør Søjborg, som vi varmt kan anbefale. Med online booking er vi altid sikre på at komme til på det valgte tidspunkt. Håndværksmæssigt er kvaliteten i top og indretningen er hyggelig og rummelig.

#2
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
19.08.2009

Gennem alle de mange år, jeg har haft Lægerne i Sønderåparken - tidligere Rådhustorvet - har jeg kun haft meget gode oplevelser med både min [læge og sygeplejerske]. Begge er yderst kompetente og dygtige.

Jeg har været en flittig bruger af Lægehuset og har altid mødt stor imødekommenhed og forståelse.

En STOR tak til et professionelt team.

#1
Claus Brogemeyer
58 bedømmelser
16.08.2009

Der er tidsbestilling, hvilket sikrer, at man altid kommer til på det fastsatte tidspunkt.

Leif er en meget erfaren, professionel og dygtig frisør, som jeg varmt kan anbefale.