Jonathan Weidinger

71 år, København S

#2
Jonathan Weidinger
2 bedømmelser
23.01.2008

Lørdag d. 19. januar 2008 var jeg med en bekendt på restaurant Snekken i Roskilde lystbådehavn til en frokost for 2.

Jeg spurgte tjeneren hvad deres 'Frokosttallerken med 4 delikatesser' til 148,- kr. bestod af. Det lød vældig fint, det hans sagde. Det var bl.a. laksetatar, noget med torsk, noget steak og noget ost. Og som en bonus en 5. og gratis ting, artiskok i filodej.

Jeg spurgte om jeg kunne få udskiftet osten med sild, da jeg ikke spiser ost. Og hvis det betød en fordyrelse ville jeg gerne betale prisforskellen.

Til det sagde han, at osten var mild. Han spurgte ikke om det gjorde nogen forskel for mig, men sagde det blot. Øhh ... jeg spiser stadig ikke ost, tænkte jeg. Hvorfor skal jeg have serveret noget og betale for noget som jeg ikke spiser. Vi forhandlede lidt og han ville spørge i køkkenet.

Køkkenet gik med til det, viste det sig. Jeg ville have fundet det meget mere professionelt, hvis restauratørerne instruerer tjenerne om, at de altid kan sige 'ja' til en ombytning, hvis den er rimelig.

Ind kom min mad - sikke en skuffelse. Men jeg orkede ikke at tage debatten med tjeneren, som ellers virkede flink nok.

Silden var karrysild, 2 stykker helt nøgne, uden løg, uden dild eller capers. Enten var det en købesild eller også smagte den bare sådan. Den rakte til et ½ stykke rugbrød. Fisketingene var størrelsesmæssigt hvad der kunne ligge på en stor spiseske og smagte ikke af ret meget. Jeg er 181 cm høj og vejer 84 kg. Jeg skal altså have noget mad med noget vægt i. Steaken var stegt således på panden, at den var rå indvendig og så skåret tværs igennem. Så jeg fik en 'over' eller en 'under' og en anden gæst det modsatte. Fair nok, men selv om jeg godt kan lide rødt kød, så var det ikke er rar oplevelse at spise råt kød, på den måde. Der var ingen garniture til kødet. Så udvalget var brød, hvidt eller rugbrød, salt og peber.

Jeg overvejede flere gange at sige det til tjeneren, men min fornemmelse var, at jeg ikke ville føle mig taget imod af ham.

Min ledsager fik en Club Sandwich til 94,- kr. Kyllingebrystet var tørt og kedeligt. Karrydressingen manglede efter vores smag både salt, kant og karakter. Den var simpelthen kedelig. En teenager med interesse for mad, kunne gøre det meget bedre. Min ledsager var også meget skuffet og orkede ikke at bryde stemingen imellem os for at klage.

Jeg gik sulten derfra og spise 4 halve stykker rugbrød hjemme, for at blive mæt.

De 3 stjerner er for beliggenheden, nede i havnen. For indretningen og for tjenerens imødekommenhed m.h.t. silde-bytningen.

#1
Jonathan Weidinger
2 bedømmelser
18.01.2008

Jeg har brugt Unotel i ca. 3 år. Aldrig problemer. Lave priser. Intet abonnement. De trækker bare fra min bankkonto når min saldo hos dem er ved at være i bund. Jeg er ikke interesseret i forskellige tilbud fra dem. Det er fint som det er.