C&C Travel

Rejsebureau, København

7,1/10
#33
Anette Mølholm
1 bedømmelse
02.10.2013
4,0/10 10,0/10 10,0/10

Min mand har rejst med C & C med stor tilfredshed tidligere, og sammen har vi været afsted to gange. Først 18 dage på Philippinerne og sidste år 14 dage i Peru. Begge rejser har været helt fantastiske, og alt har klappet perfekt. Begge gange har det været nødvendigt for os, at ændre i de udbudte pakkerejser, for at få det til at passe med vores planer og ønsker om både varighed og valg af oplevelser. Det har givet en del korrespondance med personalet, som har besvaret alle spørgsmål og henvendelser både tålmodigt og særdeles høfligt. Vi synes det er skønt, at det er muligt at ændre på planerne, og at det er rigtig sjovt, at de finder hoteller og seværdigheder som ikke turistfælder. Polerede hoteller med Continental breakfast kan man få så mange andre steder, så vi har nydt de sjove, skæve, anderledes steder.

Vi vil ganske afgjort rejse med C & C mange gange endnu! (og vi er i gang med at kigge på hvor vinterens ferie skal gå til denne gang!) :)

1
0
Del | Svar | Rapportér
#32
Jens Pedersen
1 bedømmelse
22.04.2013
9,0/10 10,0/10 9,0/10

Vi har nu rejst 3 gange med cc, hver gang en oplevelse af at rejse, vi anbefaler alle at skal man ud og opleve verden så er der kun een måde og det er med CC :-)

0
0
Del | Svar | Rapportér
#31
Birger Beyer
2 bedømmelser
08.03.2013
8,0/10 8,0/10 8,0/10
0
0
Del | Svar | Rapportér
#30
Grethe Kaysen Andersen
1 bedømmelse
05.05.2012

Jeg var i februar/marts på en 24 dages tur til Malaysia sammen med 5 andre. Rejsen begyndte med et par dage i Singapore, inden vi med tog rejste til Melakka, som var første stop i Malaysia. Vores øvrige program var Kuala Lumpur (med tog dertil), Taman Negara (regnskov), Cameron Highlands, Penang- øen og til sidst Langkawi, hvor vi sluttede af med badeferie.

Vi havde meget dygtige guider (og gode chauffører) - den ene var med os fra Melakka og forlod os først, da vi sejlede til Langkawi (det var virkelig luksus, syntes vi) - og vi boede undervejs på dejlige hoteller, som lå centralt i forhold til vores program.

Alle afhentninger fra og til tog og fly fungerede perfekt.

Inden rejsen havde jeg et godt samarbejde med C&C rejser, som kom med gode input til rejseruten.

Sidste år var jeg på Filippinerne - også med C&C rejser - på en tre-ugers rundtur med en lidt større gruppe, og også denne tur var fin - ellers havde jeg heller ikke valgt bureauet til denne rejse.

1
0
Del | Svar | Rapportér
#29
Marianne Pedersen
1 bedømmelse
15.03.2012

Ja, så skal vi snart til Mexico, en ferie vi har glædet os til siden december, men som allerede nu har taget en drejning som absolut ikke svare overens med den ferie vi bestilte og fik bekræftigelse på.

I starten af februar blev vi ringet op at det hotel vi havde bestilt i Play del Carmen, alligevel ikke kunne huse os og at vi derfor måtte finde et andet hotel. Det gjorde vi så, til en merpris på kr. 4.000,-, da valgmulighederne var begrænset. Så gik der 14 dage så var det flytider der var lavet om, og det er hvad der kan ske. Men så blev vi igen her i sidste uge ringet op at det hotel vi skulle bo på, på øen Isle Mujeres i starten af ferien sørme heller ikke har plads til os alligevel, til trods for at vi har fået en bekræftigelse også på dette hotel. Så vi har endnu engang må tage til takke med andet hotel. Vi er oppe på en rejse på kr. 17.000,- pr. person og har alligevel overhovedet ikke fået noget af det som var udgangspunkt for vores drømme/ønsker for rejsen. Det er helt vildt at de mener at de bare kan ændre uden omkostninger, men at kunden skal betale ved den mindste ændring. Det er absolut sidste gang vi benytter os af C&C.

2
3
Del | Svar | Rapportér
#28
Ebbe Werenberg
1 bedømmelse
24.02.2012

En advarsel til alle mod at bruge C & C Travel. Vores tur gik til Thailand 10 dage på Koh Samet og 3 i Bangkok. Koh Samet: Halvsure og uforståeligt personale, kedelig mad, fedtede borde/stole og larm om natten, dårlige udflugter - stedet kan få 1/2 stjerne. Bangkok: Fint hotel, guidetur for 2 personer med total uforskammet og uforståelig guide.

De afdækker ikke dit behov og sender dig ud på steder der ikke passer til dine forventninger og alder, ingen forslag til bedre forhold.

Dertil kommer at de svarer arrogant ved henvendelser.

2
3
Del | Svar | Rapportér
#27
John Thaysen
1 bedømmelse
21.08.2011
 

Er der nogen, der har rejst i Indien med C&C Travel?

Kunne godt tænke mig at høre derom.

12
1
Del | Svar | Rapportér
Bente Møller Sørensen
1 bedømmelse
28.10.2012
 

Hej John.

Vi har været i Indien med C&C Travel. Den typiske tur, Delhi - Agra osv. Tog til Varanassi og fly til Delhi. Egen chauffør på den første del af turen, fantastiske hoteller og i det hele taget en god service.

Vi kan kun varmt anbefale denne rundrejse.

#26
Maja Aagaard
1 bedømmelse
14.05.2011

Vores ferie med C&C var en stor skuffelse. Vi kan absolut ikke anbefale dette selskab!

Turen gik til Thailand hvor de første 3 dage i Bangkok gik fint.

Inden afrejse modtog vi ikke den rejseplan med bl.a. transfer tider, som var nødvendig. Vi blev nød til selv at henvende os til deres kontor i Bangkok for at få den udleveret.

Da vi ankom til Phuket gik det imidlertid ned af bakke.

Vores hotel var overbooket og vi blev nedgraderet fra pool access til et værelse på 4. sal længst væk fra poolen.

Den lokale agent (som vi skulle kontakte imens vi var der) var umulig at forstå og til ingen hjælp og de danske kontor besvarede ikke vores henvendelser pr. email.

Da vi skulle videre til Phi Phi blev vi hentet for sent på hotellet og missede færgen, det fandt vi dog først ud af efter 2 timers venten på et kontor i Phuket by uden nogen form for information, hvorefter vi skulle vente yderligere 3 timer.

Da vi ankom til Phi Phi havde turen taget 9 timer (tager normalt 3!) og vi havde mistet en hel dag på øen. Undervejs ringede vi til deres Bangkok kontor, men der var ingen hjælp at hente.

Ingen af tranfertiderne vi modtog på rejseplanen i Bangkok stemte med den information vi modtog fra Persona Travel - vi måtte derfor selv ringe til C&C i Bangkok omkring tidspunkt for hjemrejse, hvor vi blev fejlinformeret igen.

C&C har vasket deres hænder i denne sag, tager ikke ansvar for den dårlige kommunikation / information og struktur på rejsen.

Ligeledes beskylder de os for at lyve.

Vi fortryder inderligt at vi valgte C&C og kan kun advare andre!

Pas på! Selvom det er billigt og informationen inden afrejse er god, så er de dybt uansvarlige og uden moral.

9
16
Del | Svar | Rapportér
#25
Ingelise Meier
1 bedømmelse
24.03.2011

Tur på egen hånd til Mexico og Cuba blev arrangeret af C&C ud fra vores ønsker. Alt klappede perfekt med afhentning i lufthavne/hoteller og transfers rundt i landene. Bureauet holdt os under rejsen orienteret om en enkelt ændring i fly afgang, udover kontakt til den lokale agent.

Et minus var værelsets "beliggenhed" i ellers udmærkede hotelvalg. C&C har ved oplysning om dette omgående taget kontakt til de lokale agenter for at få gjort noget ved dette. Vi klarede den mod at betale et mindre beløb, men det burde ikke være nødvendigt.

6
26
Del | Svar | Rapportér
#24
Karsten Larsen
1 bedømmelse
14.03.2011

Har nu rejst 3 gange med C&C. Første gang var turen, Argentina-Brasilien. Alt var ok, hele vejen. Det er jo ikke en sol/dase ferie. Det er oplevelse, og som man selv vil opleve den.

2. gang tog vi Ecuador + Galapagos. Med en lille tillægsferie på de Hollandske Antiller. Den tillægsferie bør C&C lægge ind i programmet. Vi fik den før Ecuador. 5 gode dage i Caribien før Ecuador, det var guf. [..]

3. gang, er vendt hjem fra turen Chile-Argentina-Brasilien. Igen en kæmpe oplevelse. [..]

Vores næste tur bliver igen til Sydamerika. Skal lige have bearbejdet denne sidste tur, men det bliver i samarbejde med C&C ang. tur forbi Caribien.

12
5
Del | Svar | Rapportér
#23
Nancy Kristensen
1 bedømmelse
02.03.2011

Min mand og jeg har 4 gange rejst med C&C Travel, og vi har hvert gang været usandsynlig tilfreds med rejserne.

Vores første tur var til Coco Beach, videre til Boracay, det var en virkelig god tur, alt klappede, og det at rejse individuelt passer os fint. Efter mange rejser i grupper, nyder vi at bestemme selv.

Næste tur gik til Thailand, en tur vi meget ofte taler om, som en af de bedste ture vi har været på. Togturen til Shang Mai og videre, med trekking, elefantridning og meget mere.

For et par år siden var vi på rundrejse i Mexico, en virkelig god oplevelse med rigtig mange gode hoteller.

Sidste år var vi så på rundrejse i Vietnam, igen en fantastisk 4 ugers tur.

Vi er ikke i tvivl, vore rejser er også fremover med C&C Travel. Vi glæder os hver gang der er nyt på nettet om de spændende rejser.

Vi har aldrig oplevet ikke at få en god service både hvad angår tlf. mail og på de forskellige destinationer.

8
3
Del | Svar | Rapportér
#22
Michael Dupont Jensen
2 bedømmelser
10.02.2011
 

Individueller rejser for eventyrlystne livsnydere. Generelt ikke den højeste hotelstandard men ofte en oplevelsesrig indkvartering i god kvalitet og med det lokale tilsnit mange efterlyser. Udelukkende via brug af lokale rejsearrangører på destinationen, så du skal kunne tale engelsk.

4
3
Del | Svar | Rapportér
#21
Thomas Heilskov
1 bedømmelse
14.11.2010
7
3
Del | Svar | Rapportér
#20
John Larsen
1 bedømmelse
09.08.2010

Vi er særdeles tilfredse med firmaet og kan kun varmt anbefale andre at rejse med C&C Travel. Fra første kontakt ved mail, telefon og besøg hos C&C Travel oplevede vi hver eneste gang en første klasses rådgivning, service og stor hjælpsomhed. Man kan godt mærke, at de ansatte er glade for deres arbejdsplads. Vi fremkom med ønsker til nogle dage i Bangkok og så en badeferie på Koh Samui samt ønsker til, hvad vi kunne tænke os at opleve. Turen blev sammensat og den første positive oplevelse startede i Bangkoks lufthavn, hvor vi blev hentet af vores smilende guide, som bragte os til Hotel Rembrandt i Bangkok, som simpelthen er en perle. De guidede ture i og omkring Bangkok kunne vi ikke sætte en finger på. Samme positive oplevelse gentog sig på Ko Samui. Så stor tak til C&C Travel, som har har givet os en helt fantastisk professionel oplevelse og dermed en perfekt ferie, hvor vi næsten følte, at vi var firmaets eneste kunde. Firmaets beskrivelser af rejsemålene med hoteller og ture passede på punkt og prikke.

Behøver jeg at skrive, at vi allerede er ved at planlægge næste ferie med C&C Travel - nej vel.

10
4
Del | Svar | Rapportér
#19
Michael Dupont Jensen
2 bedømmelser
21.04.2010

Vi har været meget tilfredse med at benytte C&C Travel de 4 gange vi har benyttet selskabet. Men hvis du forventer charter turist-standard, så brug de selskaber der er gode til sådan noget. Ønsker du til gengæld at føle dig som den eneste turist på din rejse, så tag med C&C Travel.

Første gang var en fantastisk rejse; til Beijing og derefter med tog til Hongkong og videre til Filippinerne hvor vi både var på krydstogt med den gamle bananbåd Coco Explorer og på det hyggelige CocoBeach. Alt klappede og hoteller og oplevelser oversteg vores forventninger.

Anden gang var vi i Thailand, hvor vi var i Chang Mai på et unikt ældgammelt teaktræshotel, på Koh Chiang - Koh Chang Kasa Resort - og sluttede i Bangkok hvor hotellet iøvrigt var beskrevet som slidt; men vi boede i Tower Wing på flotte superior værelser.

Tredie tur gik til Indonesien. Fantastiske hoteller (f.eks. Sari Sanur), spændende byer, bountystrande - og igen fik vi mere end vi var lovet forinden.

Fjerde gang var en enestående rejse til Sri Lanka. Med privatchauffør første uge, på unikke hoteller af forskellig standard - fra 1. kl til "no class" og på den smukkeste strand til sidst. C&C Travel havde iøvrigt nedsat rejseprisen efter vi havde booket, og da vi kontaktede dem om dette fik vi straks differencen. Rigtig god service, for det var de ikke forpligtiget til!

Man skal ikke rejse med C&C Travel hvis man vil have store kedelige standard-hoteller i almindelig turiststandard og en dansk guide til at hjælpe sig. Men hvis man vil føle at rejsen er ens egen og kan acceptere at blive afhentet i taxi, privatbil, minivan eller grisebil og kan tage oplevelserne med et smil, så er dette det ideelle selskab!

8
10
Del | Svar | Rapportér
#18
Poul Erik Jensen
1 bedømmelse
16.03.2010

Hold jer langt væk fra C&C Travel. Når de først har fået dine penge ser du dem nok ikke igen. Købte 1 skab den 28-02-2010. på deres auktion. Betalte det den 1-03-2010. og fik besked om at kontakte en bestemt vognmand for transport hvad jeg gjorde og betalte 752,50 kr. for transport. Jeg havde betalt 1210,00 kr. for skabet i alt 1962,50 kr. Får derefter at vide at mit skab er forvundet og vognmanden har prøvet at hente skabet 2 gange. Jeg beder om at få mine penge retur samt det beløb vognmanden har kostet mig. De svarer hverken på mail eller telefon. Skal nu til at have en masse bøvl med dem igennem Forbrugerrådet. Det er et skodfirma hold jer langt væk.

11
10
Del | Svar | Rapportér
#17
Elsebeth Salting
1 bedømmelse
17.02.2010
 

Vi er netop vendt hjem efter en pragtfuld ferie i Brasilien arrangeret af C&C travel. Vi har kun ros til dem for alt var, som lovet og beskrevet i programmet. Det var en stor rundrejse med mange indenrigs flyrejser til de forskellige rejsemål, og vi rejste kun min mand og jeg sammen. Selvfølgelig var vi spændte på, om specielt transfers fungerede efter beskrivelsen - og det gjorde de - alle steder, det var flot!

Det var anden gang med C&C travel. Har tidligere besøgt Coco-Beach, Fillippinerne for en del år siden, hvilket også var en meget god oplevelse.

Så tak skal I have for det veltilrettelagte program, som indeholdt alle nødvendige informationer.

Kun fortrød vi vores hotelvalg i Iguassu - San Martin. Det var som beskrevet af C&C lidt kedeligt. Vi skulle have valgt Tropical Cataratas Hotel med udsigt til vandfaldene - men det var jo vores eget valg!

Nu vil vi kigge på hvad C&C Travel ellers har af gode rejsetilbud, for det er ikke sidste gang!

Elsebeth Salting og Bjarne Christensen

11
7
Del | Svar | Rapportér
#16
Inge Lund Petersen
1 bedømmelse
12.01.2010

Lige hjemvendt fra Coco Beach og HCA for 4 gang, denne gang med børn, svigerbørn og børnebørn. Som alle de andre gange kun med fantastiske, positive og overvældende indtryk. Vi var afsted i 19 dage, kunne sagtens ha' været der 14 dage mere, så meget er der at se og opleve. Især må en guidet tur op i bjergene til de indfødtes bosteder ikke undlades, en meget stor ros og tak [..] vores guide. Også turen med HCA overgik igen vores vildeste forventninger. Personalet, både på Coco Beach og HCA, er altid i supergodt humør og usædvanlig hjælpsomme. Vi har dog en anke og det er maden, som vi havde glædet os meget til, den er ikke mere original filippinsk, men jævn kedelig. På skibet blev der daglig serveret pulversuppe til forret samt flere dage kartoffelmos og frosne "danske" grøntsager. Hele denne bedømmelse er fra os alle 8.

17
6
Del | Svar | Rapportér
#15
Keld Hein
1 bedømmelse
11.12.2009

C&C byder på en helt vidunderlig rejseform. Delvist individuelt, men transport og hotel/hytte/skib booket på forhånd.

C&C erfaring: 3 x Coco Beach inkl. krydstogt. Argentina inkl. Brasilien. Ecuador inkl. Galapagos med 7 dages krydstogt og Amazon junglen i 5 dage. Seychellerne med øhop.

Fantastisk velorganiseret, selv under primitive forhold.

Må give andre anmeldere ret. Coco Beach er et jungleparadis, ansatte og lokalbefolkning simpelthen verdens sødeste mennesker.

Og lige en praktisk bemærkning i disse finanskrise tider. Prøv at sammenligne C&C priser med andre rejsebureaer, nej vel. Kan ikke sammenlignes. Af og til undrer man sig over C&C's billige priser. C&C: Vi booker snart igen. Vi er da nødsaget til at opleve Sri Lanka.

31
8
Del | Svar | Rapportér
#14
Bente Bente
1 bedømmelse
03.11.2009

Har foretaget flere rejser med dem, og kan kun sige, at vi bestemt ikke tøver med at rejse med dem igen.

22
15
Del | Svar | Rapportér
#13
Preben Ho
1 bedømmelse
07.09.2009

Kan kun give C&C mine bedste anbefalinger, både min familie og jeg selv har rejst adskillige gange og har altid fået god og effektiv behandling. Der har været små problemer med lokale medarbejdere, men problemerne er blevet løst. Hotellerne har svaret til det annoncerede og forventede og priserne har været rimelige i forhold til kvaliteten. Et eksempel på god service fik vi i Rio, Brasilien, hvor vi kom til lufthavnen med mere end 3 timers forsinkelse og sent, men vores chauffør ventede alligevel på os i en splinter ny Mercedes minibus.

[Hanne og Preben Ho]

33
11
Del | Svar | Rapportér
#12
Ole W. Pedersen
1 bedømmelse
02.09.2009

Som gammel sømand, der bla. har sejlet 25 år på Staterne og Østen, har jeg altid haft nogle gode historier at fortælle, når jeg kom hjem til min dejlige kone. Det var ikke altid hun troede det var helt sandt.

Da jeg gik på efterløn her i foråret, inviterede jeg min kære hustru en tur, til Filippinerne (Cocco beach) da vi havde været der et par et par dage, sagde min kone, det er jo rigtigt hvad du har fortalt mig i alle disse år. Den som østen først har kaldt på, kan kun der trække sit vejr.

Vi lærte en masse dejlige mennesker at kende, selvføgelig en masse filippinere, men også skandinaviere, amerikanere, australienere, hollændere etc. som vi nu har fået som rigtige gode venner, og er i forbindelse med dagligt.

Vi kan ikke beskrive hvad vi har oplevet på vores tur, med C&C Travel, så vil det blive til en hel roman. Det eneste vi kan tilføje er at, hvis der er et Paradis på jorden, ligger det på Filippinerne.

I skrivende stund er vi i gang med, at planlægge vores næste tur til Filippinerne.

23
9
Del | Svar | Rapportér
#11
Ilse Marie Kirketerp
1 bedømmelse
05.07.2009

Vi har rejst med C&C flere gange bla. til Philipinerne, Thailand og Vietnam. Vi har hver gang rejst rundt i landet og alt har fungeret upåklageligt ligefra flybilletter, hotelophold o.s.v.

Vi synes om at rejse individuelt og er ikke til store grupper.

C&C vil vi varmt anbefale.

39
8
Del | Svar | Rapportér
#10
Lis Linddal Hansen
1 bedømmelse
24.06.2009
 

Var på lang rejse til Rajisthan i november 2008. Det var ikke den store oplevelse, vi havde håbet på. Hotelstandarden levede slet ikke op til det lovede. Elendige værelser afsides liggende. Vi boede 3 på værelset uden nogen kompensation, selvom der bare blev sat en tredje seng ind, som gjorde værelset endnu mindre. Vi har klaget for døve øren flere gange. Vores bil gik i stykker 2 gange, hvor vi måtte vente på en meget varm vej. Vores chauffør og guide, der talte glimrende engelsk, sagde intet frivi1villigt. Kort sagt:

Surt show. Jeg vil dog sige, at jeg synes konceptet er godt, men....

37
26
Del | Svar | Rapportér
#9
Jørgen Ellekjær
1 bedømmelse
29.04.2009

Vi har rejst flere gange med CC Travel, og hver gang er vi kommet hjem med en kæmpe oplevelse, vi er meget glade for den måde at rejse på, hvor vi ikke er afhængige af at skulle følges med nogen (gruppe) hele tiden, samt at vi har mødt utroligt mange søde rejsende fra mange steder i verden.

Vi har bl.a. andet været på rundrejse på Phillipinerne, rundrejse og trekking i Thailand, rundrejse i Sydamerika hvor vi var i følgende lande: Chile, Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay, rundrejse i Mexico, rundrejse i Costa Rica, og som den sidste tur var i Ecuador og Galapagos. Hver gang har vi ca været af sted fra 23 til 30 dage. Og det er bestemt ikke sidste gang vi rejser med CC Travel.

Men selvfølgelig skal man selv opsøge / undersøge det man vil se / opleve inden man tager hjemmefra, og det i sig selv er jo en stor del af oplevelsen.

Ligeledes er det meget spændende at komme meget tæt på lokalbefolkningen, og ikke bare blive regnet for en "rig" turist, for de er ikke altid velkomne hvor CC Travels rejser går til.

Selvfølgelig har der været små problemer / opgaver nogle gange, men vi er altid blevet behandlet godt både af de lokale agenter og på hovedkontoret.

Og vores næste tur går også med CC Travel, der skal vi til Borneo / Indonesien / Bali, og det ser vi også meget frem til.

21
23
Del | Svar | Rapportér
#8
Espen Jerlang
1 bedømmelse
26.03.2009

Vi vil gerne fortælle, at vi har haft en vidunderlig tur.

Indochina Ventures har haft alt på fineste plads, i og med alle hoteller, fly, transporter osv har fungeret fuldt ud fint. De chauffører og guides, vi har mødt, har alle været gode. Så vi kan kun rose selve rejsen i dette dejlige land.

Vi har dog et par kritiske bemærkninger: For det første synes vi, at i som bureau er rigtig dårlige til at kommunikere - når vi spørger om noget, får vi ikke svar, med mindre vi rykker meget kraftigt. Og det var jo faktisk nødvendigt at rykke, da der var flere fejl i den første plan, vi modtog, fx manglende hotel i Mekong, uklarhed om privat bus her og der mv. Vi har mailet et utal af gange og vi har været nødt til at møde op på bureauet 2 gange før alt kom på plads, sådan som vi havde bestilt, aftalt og betalt for rejsen.

For det andet mener vi, at vi allerede ved købet af rejsen burde have modtaget en foreløbig rejseplan med angivelse af alle de aftaler, vi har indgået, fx hoteller, værelsestyper, transport m. biler osv. Og I burde her angive, hvad de forskellige delelementer så koster. Det er ganske irriterende - og for os at se mærkeligt - at I ikke laver denne ret normale service – vi har aldrig oplevet et bureau, der ikke laver dette minimum af aftaleservice.

For det tredje skal nævnes, at der alligevel opstod et par småfejl undervejs på selve rejsen – først og fremmest har [..] ikke sikret, at en deltagers navn var rettet ind som aftalt tidligt i forløbet. Det betød, at der var en forkert navneangivelse (i forhold til pas) på flybilletter i Vietnam - hvilket den ene gang næsten gjorde, at vi ikke kom med flyet – kun ved kraftig overtalelse og fremvisning af andre dokumenter med det rigtige navn lykkedes det. Endelig har [..] ikke som lovet angivet vore BlueCard numre til AirFrance.

Konklusion:

Det undrer os således en del at et rejsebureau ikke kan yde en rimelig service i disse dage, hvor man kunne tro, at service var alfa og omega.

[..]

22
20
Del | Svar | Rapportér
#7
Tove Andersen
1 bedømmelse
01.08.2008

Vi har 2 gange rejst med C&Ctravel og begge gange har vi kun godt at sige om den behandling vi har fået. For et par år siden var vi i Argentina og Brasilien og i 2007 var vi i Mexico. Vi har rejst en del, også med andre selskaber, men er enige om at hvis C&C kan tilbyde rejser til de steder vi ønsker at besøge er det dem vi benytter.

20
29
Del | Svar | Rapportér
#6
Solveig Hejl
20 bedømmelser
01.07.2008
14
14
Del | Svar | Rapportér
#5
Inger Helm
1 bedømmelse
19.03.2008

Vi er vilde med C&C! Her får vi rejser, som passer til vores temperement - vi vil helst rejse individuelt, da vi er en lille smule allergisk for grupper. Vi er netop vendt hjem fra Costa Rica, fyldt med fantastiske naturoplevelser.

Alt har klappet og den lokale agent, som jo altid står bag et bureau, har ydet mere end forventeligt - vi har fået mere end vi har betalt for.

Vi holder meget af den humoristiske rejsebeskrivelse og vi tjekker altid C&C før vi skal på nye eventyr.

Er i til traditionel charterferie skal I ikke benytte C&C, de kan ikke leve op forudsigeligheden!

36
14
Del | Svar | Rapportér
#4
Lizanne Perret-Gentil
1 bedømmelse
24.02.2008

Skal du ud og rejse?

Ligemeget hvad du gør – lad være med at vælge C&C TRAVEL!! Du vil fortryde det.

Hør lige engang, hvad du kan risikere, inden du vælger at rejse med C&C TRAVEL:

• Nedgradering af din bestilling uden refundering.

• Ændring af reservation mod egne ønsker.

• Indlogering i ufærdigbyggede hytter/værelser – for eksempel uden rindende vand, safety-box, senge og andre møbler mv.

• Manglende rengøring
• Indlogering i hytter midt på en byggeplads

• Dårlig behandling af ejeren af rejsebureauet!!

• Ligegyldighed trods gentagne klager til ejer og receptionister.

• Overbooking af hotel og de tilhørende faciliteter

• Nedslidte resorts
• Gamle billeder på hjemmesiden, der lover alt andet end hvordan det er i virkeligheden.

• INGEN refundering trods utålelige forhold.

Efterskrift
Vi boede 10 dage på Coco Beach - midt på en byggeplads med larm nogle dage fra kl. 6.30 og gerne til sent om aftnen. Dette gjorde det meget problematisk at slappe af i hytten medmindre man sov fra 22-06. Der var mere eller mindre noget at brokke sig over/kommentere hver dag. Hytten var stadig langt fra acceptabel at bo i, da vi forlod Coco Beach. Alt hvad der var blevet udbedret i hytten var gjort, fordi vi konstant havde kontakt til receptionen, [...] og vores værtsfamilie. Intet skete af sig selv, selvom det var blevet lovet!

Vi havde altså boet på en byggeplads under uacceptable, stærkt kritiske forhold langt over halvdelen af vores ophold på Coco Beach – hvis ikke under hele forholdet. Ikke nok med at det var stressende at skulle diskutere med [...] op til 3-4 gange om dagen, men dette smittede af på humøret i hele familien, og jeg kan bedrøveligt sige, at en stor del af glæden ved at være sammen og på ferie forsvandt. Det er vi i vores familie meget kede af. Det var meningen, vi skulle have mulighed for at slappe af og hygge os i hinandens selskab, men grundet alle disse problemer, blev hyggen erstattet af frustration, irritation, skænderier og alt for mange unødvendige problemer og diskussioner.

RIS/ROS
Vi har KUN dårligt at sige om C&C Travel!

Anbefaling
Tænk dig grundigt om inden du vælger C&C Travel – det er ikke pengene værd, hvis ferien bliver ødelagt, fordi rejsebureauet tænker mere profit end på sine gæster.

35
33
Del | Svar | Rapportér
#3
Brian Normann
1 bedømmelse
06.04.2007

Vi har også prøvet at rejse med C&C travel og er bestemt ikke af samme opfattelse som førnævnte indlæg.

Februar 2007 gik turen til Thailand, hele sagforløbet optil afgangen forløb kun med problemer, hvor vi vi blev flyttet fra det ene bestilte hotel til det andet hvorefter vi blev tilbud et godt kvalitets hotel i Jomtien, 1 uge før afrejse, kunne vi pludselig ikke få de værelse vi havde bestilt og endog betalt for, vi kender hotellet og det er god stil, var deres ord, men hotellet skulle vise sig at være i så elendig forfatning at det var uvirkelig, service var dårlig, mad var dårligt, der kakerlakker, myrer i senge m.m. osv. poolen var ødelagt, den eksotiske strand var 2 meter bred og flød med ting der ikke tåler dagens lys, C&C travel vaskede som et utal af gange før bare hænder og deres dårlig service fuldendes ved at de ikke havde i sinde at hjælpe os derfra, hvorfor vi selv tog tingene i egen hånd og fandt et hotel i HuaHin, hvor tingene var som beskrevet og kvaliteten var som aftalt.

Nej vi kan bestemt ikke anbefale at nogen rejser med C&C travel, der er ganske enkelt tale om et rejsebureau som slet ikke lever op til alm. kvalitet, hverken på service såvel som det de lover.

25
20
Del | Svar | Rapportér
#2
11.02.2007
33
13
Del | Svar | Rapportér
#1
Elisabeth Bondesen
3 bedømmelser
10.02.2007

C&C Travel er et mindre rejsebureau, som har stor ekspertise på de steder, hvor de udbyder rejser. De ejer Coco Beach på Filippinerne, hvor de derfor har super gode tilbud til. Det er ofte en god idé at ringe til dem, i stedet for at maile, da de vil kunne give dig super rådgivning i telefonen.

Deres hjemmeside er dog en lille smule rodet.. Men hold øje med deres "Crazy Offer", da der tit er rigtig gode tilbud her. Husk dog altid at der skal tillægges olietillæg på deres priser.

14
23
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med C&C Travel til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give C&C Travel det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.