Il Gallo Nero

Il Gallo Nero Firenze på landemærket overfor Bering blomster og rundetårn i centrum af det gamle charmerende København, har med deres nye køkkenchef [..], som jeg kender som tidligere Chef på Michelin italieneren Era Ora i Nyhavn - virkeligt løftet overliggeren for hvad man kan forvente af det bedre Italienske Osteria køkken i Nordeuropa.

Restauranten er som taget ud af en Italiensk åbenbaring for alt hvad hjertet kan begære, af veltillavet smuk gastronomi, og fantastiske vinoplevelser. Jeg har besøgt Il Gallo Nero siden starten i 2007 hvor den kun hed Ristorante Firenze, og oplevet hvordan denne lille intime passionfyldte krostue har gennemgået en rivende udvikling fra traditionel klassisk Trattoria mad, til NU! Hvor den moderne Italienske fusions relaterede gastronomi har fundet sit helt perfekte ståsted, og overleveres med kyndig hånd fra helt igennem kompetent personale, med den helt rette indstilling til at bringe gæsten i centrum for denne "added value" oplevelse af de helt store.

Her er simpelthen intet at komme efter.

Tillykke Il Gallo Nero.

Med de bedste anbefalinger

Simon L. Kruse

Il Gallo Nero har ambitioner, og prisen i top. Bare ærgerligt at resultatet ikke længere kan leve op til denne målsætning og niveau.

Vi, min kone og jeg, ankom St. Bededag, fulde af forventning om, at nu skulle have en italiensk oplevelse i særklasse, bare se hjemmesiden, men den har vi endnu til gode!

Restauranten var denne aften, omkring halvfyldt med spisende gæster, så personalet havde gode tid til de tilstede værende gæster.

Indledningsvis blev vi, straks efter at vi havde sat os, spurgt om vi kunne tænke os (ikke som det rettelig burde være formuleret, vil I købe) en velkomst drik. På bordet stod da også allerede champagneglas, så vi sagde – ja tak, dog uden at tænke på konsekvensen. Vi fik serveret en udmærket sprudlende vin, men boblerne døde hurtigt, da prisen på 79,00 DKK pr. glas blev præsenteret.

En hurtig hovedregning kunne derfor konkludere, at en flaske giver 8 glas, 8 x 79 = 632,00 DKK, en ganske nydelig fortjeneste på en flaske mousserende vin selvom den var af italiensk oprindelse.

Det er korrekt at vinkortet er endog særdeles ambitiøst, men det er priserne så sandelig også. Priserne starter ved 299,- for en flaske, for derefter at ende i nærheden af det 10 dobbelte.

Jeg valgte en flaske rødvin til 399,- DKK, for derefter at blive tilbudt en lidt dyrere flaske vin, dog til samme pris. Årsag, den jeg havde valgt var udsolgt! og den var i øvrigt også, en lidt for tung vin, årstiden taget i betragtning, blev jeg informeret om, af personalet. En lidt pudsig argumentation, syntes jeg, for mig bekendt er det varmere i Italien end en tidlig dansk sommeraften.

Straks herefter blev det uddelte menukort gennemgået minutiøst, pakket smukt ind i en sand regnbyge af informationer om, hvordan man gør i Italien, og ud fra dette steg vores forventninger endnu et niveau.

Vi skulle starte med Antipasta som var besluttet for os på forhånd. Vi fik hver en 3 delt tallerken, med henholdsvis rejer, bresaola og parmaskinke. Det var pænt og nydeligt anrettet, men man kan ikke ligefrem påstå, at det krævede den store italienske kogekunst.

Rejerne var lige taget ud af køleskabet, meget kolde, og smagte af den saltlage som fabrikken havde lagt dem i. De var nydeligt anbragt på grønt salatblad, og dertil en velsmagende hvidløgsdressing. Bresoalen placeret på en bund ad babyspinat og rucola var dryppet med olivenolie og lidt flager parmesan, men velsmagende. En rigtig god og velsmagende parmaskinke, importeret fra Sienna blev jeg oplyst, lagt ovenpå en blad af radicchio salat.

Den bitre smag i radicchio salatbladet overdøvede fuldstændig den ellers meget lækre parmaskinke, da jeg adspurgt, gjorde opmærksom på dette, blev jeg belært om, at man skam ikke skal spise pynten, som kun var lagt for farvens skyld - javel – jeg skal fremover nok rette ind til højre. Men jeg har nu den opfattelse, at lægges noget på en tallerken, så skal det være spiseligt om tilhørende det som serveres.

Til pastaretten valgte min kone Cannelloni, en klassik pastaret med tomatsovs. Det var en tynd pandekage med kødfyld, og en meget velsmagende tomatsovs. Jeg fik, efter eget valg, en skaldyrs tallerken med en stegt reje, en hvidvinskogt kammusling og en grøn musling dækket af en meget speciel komælk ost, blev jeg fortalt.

Rejen var "bare" stegt, og var som deraf ikke noget særligt, ikke bare en anelse af hvidløg eller smagshjælp. Kammuslingen var ovnbagt til ukendelighed, og med en konsistens nærmest som tyggegummi, og den grønne musling var dækket af rigtig meget velsmagende ost, men smagen af muslingen fortabte sig fuldstændig. Nå – den var jo sikkert også bare optøet og trængte til et skud et eller andet.

Både min kone og jeg, spiste meget af det særdeles lækre mørke grovbrød som vi fik rigeligt af, da vi bad om mere. Dertil en meget lækker olivenolien, på en tallerken med frisk kværnet salt og peber.

Til hovedret, var vi blevet informeret om, kunne vi vælge mellem dansk marsk kalv, argentinsk oksemørbrad eller en middelhavs fisk, Orata, også af mange kendt som Dorada. Vi havde begge valgt det danske marsk kalvekød, men – viste det sig – desværre udsolgt, fordi restauratøren havde glemt at St. Bededag er en helligdag, og slagteren derfor ikke leverede vare denne dag, en trist historie!

Så vi valgte begge oksemørbrad fordi jeg mente, at Orata'en næppe kunne være friskfanget, på en helligdag, hvor der ikke leveres friske råvare fra leverandørerne.

På tallerken var en bøf af oksemørbrad, fantastisk mør og meget velafpudset – altså ingen sener man skulle tygge længe på, stegt udmærket da vi begge bad om medium mod well done. Dertil en god og kraftig champignonsovs, lavet på Brandy fik vi at vide, og det skal sikkert nok passe.

Den ½ bagte kartoffel med en lille skive mozzarella ost på, ikke lige den store madkunst som lovet på hjemmesiden, samt 3 vissengrønne og kedelige asparges, som var kogt, alt for længe, i vand som ikke var varmt nok, så de kunne have bevaret deres friske grønne farve og naturlige spændstighed.

Til dessert kunne vi vælge mellem Islagkage, Chokolade Mousse eller Tiramisu, begge valgte vi islagkage. Vi fik serveret 2 stykker is med en lille klat flødeskum. Isen var hjemmelavet, ingen tvivl om dette, og bestod af henholdsvis hvid vanille is og grøn pistage is, som var toppet med en fortræffelig truttti frutti is, altså nødder, chokolade og syltede citrus frugter.

Vores opsummering må derfor være, at de forventninger vi mødte op med, og ihukommende at vores forventninger var skabt på baggrund at Il Gallo Nero's hjemmeside, ikke blev opfyldt – desværre. Skulle vi tildele kokkehuer, vil det nok kun blive til 3 af disse ud af 6 mulige. En ting som trækker op på 3 huer, var den søde unge pige som serverede og gjorde sit bedste for at være meget åben og imødekommende. Ikke nogen gourmet oplevelse denne gang, men det bliver den næste måske.