Martin Thorborg - iværksætter til jeg dør

Bog

8,2/10
#4
Tina Andreasen
2 bedømmelser
25.03.2008

Jeg synes det er en utrolig inspirerende bog, og jeg har brugt rigtig mange af de gode råd i bogen. Jeg anbefaler den til alle iværksættere, og alle der drømmer om at blive det. Min søn på 14 år, (der normalt ikke gider at læse bøger) læste bog med stor appetit, og synes også den var meget inspirerende.

26
26
Del | Svar | Rapportér
#3
Jeff Jensen
13 bedømmelser
29.08.2007

Bogen er en sjov blanding af "gamle" historie, fra dengang i 90'erne, og gode råde til nutidens iværksættere. Alt sammen utrolig lærerigt. Jeg kan også godt lide måden, Martin skriver på - humoristisk, men samtidig utrolig seriøs.

Skal man sige noget negativt om bogen, så synes jeg, der er lidt for mange reklamer i den. Hvert kapital har sin egen reklame, og det får den til at lugte lidt for meget af "Her skal der tjenes penge". Det skal dog siges, hovedparten af reklamerne yderst relevante for en iværksætter.

Alt i alt, kan denne bog klart anbefales. Dette gælder også, hvis man ikke er iværksætter. Hvis man som jeg, er vokset om med 14.4 modem og Jubii, så vil man synes godt om de tilbageblikkene fra dengang. Køb den, læs den.

14
26
Del | Svar | Rapportér
#2
Heinz Hougaard
17 bedømmelser
22.08.2007

Jeg synes det har været et spændende livsforløb der er beskrevet. Overraskende og lærerig. En for mig, meget ny verden. Bogen kan varmt anbefales til folk der har lyst til at gå i gang med "noget".

20
23
Del | Svar | Rapportér
#1
Mads Pedersen
15 bedømmelser
24.07.2007

Overordnet set synes jeg at det er en vigtig bog at få ud, specielt i disse år, hvor der er meget fokus på iværksætteri og der er mange der står med overvejelserne om de skal springe ud i det. Dernæst gør det jo ikke emnet mindre interessant at det belyses af Martin Thorborg, som de fleste kender som én af de tre der startede den danske søgemaskine Jubii. Bogen indeholder således også nogle små interessante kig ind bag facaden og opsummere nogle af op- og nedturene. Bogen lægger fra starten af op til at den er skrevet med henblik på at give kommende og nyudklæggede iværksættere nogle gode råd med på vejen, og det gør den også godt på flere forskellige måder der er meget nede på jorden og knap så teoretiske. Bl.a. runder bogens sidste 10 - 20 sider også af med, at Thorborg har inviteret andre iværksætter til at give deres bedste råd videre på forskellige områder som pr, salg og netværk. Det er endvidere let læsning og det er fornøjeligt at mærke Thorborgs begejstring for iværksætteri og det netværk af interessante mennesker der findes i Dk omkring iværksætterne. Det smitter af og det må også siges at være en af bogens vigtige opgaver. Samtidig er den også realistisk omkring hvad der kræves af en iværksætter og kommer med nogle advarsler til hvilke faldgruber der kan være undervejs. Alt i alt en udemærket bog der opnår mange af de ting den sætter sig for. Dog kunne jeg ikke lade være med at undres over, en tilsyneladende ustruktureret skiften imellem 1. og 3. personsfortæller, hvilket virker en anelse forvirrende og kunne måske godt have tålt en ekstra redigering. Anders Gisselmann er (med)forfatter på bogen og det er givetvis et veksel imellem ham og Thorborg, men det sker i 10 liniers salver ad gangen, ind imellem. En sidste ting jeg synes der mangler, er blot en anelse mere teori/metode uddybelse. Bogens sigte er vel, at den ikke må blive for kedelig, men det har taget en næsten antiteori drejning, selv om der klar ligger teori eller form for metode i tilgangen til projekterne. Og det kunne have været spændende med et eksempel. Til slut vil jeg sende et lille håb om at vi en dag ser en ægte Thorborg selv/biografi, for der er ingen tvivl om at han oplever nogle yderst spændende dage i dansk erhvervs- og iværksætterliv.

17
22
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med Martin Thorborg - iværksætter til jeg dør til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Martin Thorborg - iværksætter til jeg dør det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.