Casa Espana

Restaurant, Aalborg

6,5/10
Er lukket i 2012.
#11
Line K.
1 bedømmelse
21.01.2012

Super lækkert mad og god atmosfære! Kan kun anbefales. Og så var servicen i top. De kom fx løbende med nyt brød, hver gang kurven var tom, hvilket betød vi 4 mennesker fik 3-4 kurve brød. Derudover er prisen helt klart yderst favorable. Kommer helt sikkert igen!

0
0
Del | Svar | Rapportér
#10
Olgar Jan
1 bedømmelse
19.12.2011

Vi var inde på Casa España i lørdags, og fik 5 tapas retter valgt af kokken samt husets rødvin! En sand fornøjelse! Autentisk og lækkert!

0
0
Del | Svar | Rapportér
#9
Louise Jakobsen
1 bedømmelse
30.10.2011

Vi holdt familiefest på Casa Espana med 23 gæster, og vi er så tilfredse at det næsten ikke kan beskrives. Flotte blomster, suveræn fantastisk mad, supersød og opmærksom betjening, særbehandling af børn, dvs. mad, slik og opmærksomhed. Vi vil anbefale stedet til dem der gerne ville have hygge, lækker mad og god stemning!

1
1
Del | Svar | Rapportér
#8
Cecilie De La Prada
1 bedømmelse
24.09.2011

Elsker deres mad! Besøger gerne restauranten en 4 gange om året, og går altid tilfreds der fra. Elsker priserne og deres husets vin. Mums.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#7
Nadia J.
1 bedømmelse
23.08.2011

Aldrig har jeg fået serveret noget lign. - blev enig med mig selv om at livet simpelthen var for kort til at spise så dårlig mad. Ros til deres brød, hvilket jeg fik fyldt op tre gange uden at skulle betale ekstra. :)

Kan IKKE anbefales!

3
0
Del | Svar | Rapportér
#6
Luka Mikael
2 bedømmelser
31.08.2010
12
7
Del | Svar | Rapportér
#5
Mette Theilgaard
2 bedømmelser
09.08.2010

- Vi mødes 10 på restauranten, og da Casa Espana ikke havde vores forudbestilte bord klar, stod vi i døren og afventede. Efter 15 min, forlader nogle gæster restauranten og vi får deres bord. Stedet er småt, så det er ikke sjovt at stå i døren - de havde ikke vores bord klart, trods reservationen.

- Vi ventede så længe på menukort, at vi selv gik op og fandt nogle.

- Vi venter længe på at må bestille og så viser det sig, at tjeneren ikke er dansktalende.

- Vi bestiller to slags vine. Den ene halvdel af holdet bestiller tapas og den sidste del, en god rib-eye. Vi får hældt vores vin op, som ankommer i etapper. Nogle får betydeligt mere rødvin end andre og vinen er fyldt med snask. Vi får yderligere intet af vide om at den ene vin vi havde bestilt, havde de åbenbart ikke, og vi måtte selv minde dem om at vi havde bestilt to slags, men at vi kun fik en.

- Vi får blot en kande vand til 10 personer. Nogle har ikke engang fået vin, før de første har tømt deres glas. Vi måtte selv gå op i baren og bede efter mere vand til bordet.

- Vi er meget sultne og vi mætter os i vand. Endelig kommer der brød på bordet, men det er blot 5 stykker tørt ciabatta brød (det lignede nettos billigste) til 10 mennesker og intet smør. Vi måtte bede om både mere brød og smør op til flere gange. Tjeneren virkede meget forvirret under hele aftenen.

- Den ene halvdel af bordet der havde bestilt tapas, får deres retter. Dog har tjeneren ikke styr på hvilke retter der er hvad, og må ty til menukortet. Vi andre har endnu ikke fået vores rib-eyes.

- Da den første halvdel har spist deres første tapas-ret og er godt igang med den næste, så ankommer vores rib-eyes. Desværre viser det sig at kødet er direkte råt. Der var en lille portion (cirka 5 skiver) kartofler, som smagte fantastisk (måske fordi man var så forbandet sulten), men kødet blev sendt tilbage (da vi endelig fik deres opmærksomhed).

- Da samme kød kommer tilbage igen, er tapas-retterne for længst spist. De har fået et par minutter på panden igen, og der er kommet 5 skiver nye kartofler på tallerkenen. Vi bestemmer os for at det bare ikke er acceptabelt med den manglende service. Vi spiser derfor ikke mere af kødet. Nu kommer brødet dog, men stadig uden smør, og vi går i krig med at spise os nogenlunde mætte i brød og får drukket noget vand.

- Tjenerne lader ikke til at reagere på at vi fortæller at vi ikke er tilfredse. Dog kommer der pludselig to tapasretter. Tjeneren vidste ikke hvem der havde bestilt dem, og de kunne ikke navnet på retten, så folk måtte gætte sig til hvem de tilhørte.

Vi ankom klokken 19:00 og gik derfra lidt efter klokken 22:00. Det endte med store diskussion med den meget modsigende og højtråbende kok, som heller ikke kunne dansk. Vi måtte tilkalde politiet, da det endte i et kaos.

Siden da, har jeg frarådet alle at besøge Casa Espana i Danmarksgade.

18
15
Del | Svar | Rapportér
#4
Jørgen Brønd
2 bedømmelser
21.03.2010

Vi har været der tre gange - og med stadig nedadgående oplevelser. Vi var der sidst for et par måneder siden, hvor vi kom til at sidde ganske tæt på et selskab af temmelig berusede og højrøstede personer. Først skiftede vi bord - men det hjalp kun ganske lidt. Vi oplevede en total inkompetence fra personalets side, som slet ikke magtede at skabe bare en tålelig atmosfære for de øvrige gæster. Det pågældende selskab bestilte konstant alkohol i rigelige mængder, hvilket personalet uden tøven serverede.

Maden? Nå ja - den var vist ok, men det var egentlig ret ligegyldigt, fordi den blev indtaget i dyb irritation over personalets mangel på evne til at skabe en ordentlig atmosfære for alle.

Vi kommer der næppe igen!

28
6
Del | Svar | Rapportér
#3
Peter Bjørnskov
2 bedømmelser
29.10.2009

Spiste der en tirsdag aften. Helt fantastisk lækker og god mad, super service. Bestemt et sted jeg skal spise igen, mange gange.

26
16
Del | Svar | Rapportér
#2
Niels Kristian
1 bedømmelse
07.10.2009
10
18
Del | Svar | Rapportér
#1
Flemming Thorsen
43 bedømmelser
21.12.2008

Casa España er indrettet ganske traditionelt med en let spansk præg. Maden er derimod ganske anderledes end, hvad jeg før har oplevet i Aalborg; Tapas'ene har en størrelse hver især, så jeg i hvert fald blev særdeles mæt af fem stykker med brød til. Hver enkelt tapas er en oplevelse i sig selv - ikke så meget med en fantastisk smag, men mere i de utraditionelle sammensætninger, f.eks. "la bomba con came", der nærmest er en kæmpe æbleskive med hakket oksekød indeni.

Kokken kunne sagtens have været mere gavmild med krydderierne, men jeg har ingen anelse om, hvor krydret mad traditionelt er i Spanien, så jeg skal ikke kunne sige, om det var for at holde den spanske tråd.

Vores tjener var ægte spansk, så en del af kommunikationen foregik på engelsk og bidrog til en let feriestemning.

Alt i alt en spændende og mættende oplevelse, hvor jeg sagtens kunne komme igen.

22
26
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med Casa Espana til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Casa Espana det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.