Cykelhandler, Odense
Når man køber cykel hos Victor Cykler får man et garantibevis på 24 måneder. Men når man efterfølgende reklamerer over fejl og mangler, får man at vide, at det skyldes almindelig slitage eller mangelfuld vedligeholdelse. Hvis man forsøger at argumentere på saglig vis, bliver man svinet til på det groveste og får at vide at man skal søge psykolog. Derfor køb aldrig din cykel hos Victor Cykler.
Sagen drejer sig om et cykeldæk hvilket var slidt efter næsten 2 år. Garantien dækker ikke slitage men da kunden ikke ville betale de 350kr. incl. montage som dækket kostede, var vi imødekommende med en pris på 150kr. Dette var stadig ikke tilfredstillende for kunden, som vil have det hele for 75kr. Det endte i et skænderi hvilket vi beklager meget fra vores side, men vi mente at kunden havde fået en ualmindelig god pris, hvilket ikke var godt nok.
Købte i maj en rigtig lækker, NYISTANDSAT cykel, angiveligt fra 1940'erne.
I september, fire måneder senere falder stellet fra hinanden og er i to, næsten separate (!) dele. Victors Cykler kommer MEGET hurtigt med beskyldninger om at der er begået hærværk. Men stellet gik fra hinanden mens jeg cyklede på den, og når jeg ikke har brugt den, har den stået i min lukkede baggård under et halvtag - og der har IKKE været begået noget hærværk. Skaden skyldes et dårligt stel, og burde ikke være blevet solgt videre!
Ikke nok med beskyldningerne, så nægter Victors Cykler nu at give mig mine 2.000 kr tilbage for cyklen.
Har derudover også haft andre dårlige oplevelser med sløseri og dårlige undskyldninger, og jeg mangler stadig at få penge for to brugte cykler, som Victors Cykler overtog i sommers.
Meget venlige når man vil købe noget, men modbydelige så snart de er på røven.
Jeg forstår ikke alle de dårlige erfaringer folk har med stedet, hver eneste gang der har været det mindste, bliver tingene ordnet til aftalt tid og pris.
Jeg har købt 8 cykler derinde og vil gerne give mine bedste anbefalinger til stedet, sidste gang fik vores lille datter endda sit navn ingraveret på cyklen, jo der er ikke grænser for servicen... Så de bedste ord med på vejen herfra..
Det bedste sted jeg nogensinde har været. :) [..] hjælpsom, flink og har styr på sit "shit"...
[..] altid frisk på at hjælpe og er pt ved at bygge en cykel til mig til den pris jeg har givet... Altså [..] vil meget gerne hjælpe og gøre det bedste for kunden..
Har før oplevet cykelsmede som har ville tage penge for at se hvad der var galt med cyklen, men hos Victors er der intet problem!
Jeg skifter ALDRIG cykelhandler igen!
Vil anbefale folk at holde sig væk fra Victor.
"Byens flinkeste sælger". Min bare...
Sidste år blev min elskede cykel, som jeg havde købt hos Victor, stjålet. Så jeg købte en ny hos [Victor Cykler] igen, da der aldrig har været problemer med servicen... indtil i dag! Min nye cykels gear har ikke virket optimalt siden jeg købte den for 10 måneder siden. Så vi var henne med den for at få det fikset(det skal så lige siges at den forleden også var blevet nuppet, men fundet igen lettere beskadiget).
Vi fik ikke engang en chance for at fortælle, hvad der var galt med cyklen før "Victor" kom med beskyldninger om at jeg ikke har passet ordentligt på min cykel og at jeg har væltet meget på den så det var derfor at gearene var i stykker og den var rusten underlige steder. Skaderne var fra tyveriet, og cyklen har kun været væltet én gang, og efter det har den stået sikkert. Hele besøget endte ud i et stort skænderi mellem min mor og [Victor Cykler], hvor tonen langt fra var "kunden har altid ret", men mere var "Hvis du siger der er noget i vejen med cyklen tager du fejl." Jeg skal ALDRIG købe noget hos [Victor Cykler] igen!
Jeg har i 5 år boet på Skibhusvej og lejlighedsvis benyttet mig af Victor cykelforretning, men er træt af den dårlige betjening. Har flere gange bedt om at få ting ordnet og har kort tid efter fundet ud af at det jeg har bedt om ikke er lavet ordentligt. Skulle her sidst ha flere nye eger sat i baghjulet, og punkterfri dæk. Men allerede på vejen hjem punkterede jeg fordi der var "noget der bulede og bumpede" indeni slangen. Jeg gider ikke blive ved med at blive gjort til grin.
Venlig hilsen TIDLIGERE kunde.
Købte efter anbefalinger [..] i butikken en racer, hvilken var alt for stor til mig og har resulteret i en meget dårlig ryg. [Victor Cykler] vidste ikke en skid, kunne selvfølgelig også have undersøgt det selv på nettet, men gik udfra at det var kyndige mennesker i butikken.
Køber aldrig cykel der igen. Handler hellere ved Bikebuster de ved hvad de snakker om og lader dig hellere gå tomhåndet end give dig noget forkert.
[..] kunne jeg give minus stjerner gjorde jeg det!
Jeg har købt ny cykel hos Victor cykler i januar måned. Det er en fantastisk flot cykel og prisen var mere end bare fair.
Jeg har svært ved at forstå hvad der kan gøre at så mange har haft problemer, for jeg er altid blevet mødt med imødekommenhed og fået at vide fra dag 1 at hvis der var bare det mindste skulle jeg endelig komme så de kunne se på den.
Jeg har fået strammet egerne op og strammet styret - som man jo altid skal med en ny cykel. Kæden er blevet lidt små rusten - men det giver jo sig selv når man cykler i sne og slud med salt på vejene.
Alt i alt er jeg en meget tilfreds kunde og jeg kunne ikke drømme om at gå andre steder hen hvis jeg fik brug for en ny cykel igen.
Har handlet cykler flere gange, og er altid blevet mødt med imødekommenhed og man kan "handle" med dem - de er aldrig blege for at give en gratis lygte eller evt. cykelkurv, hvis man handler ny cykel hos dig. Der bliver brugt tid på én, hvilket jeg synes er rigtig rart, at man føler at der er tid til at man finder den rigtige cykel.
Vel bliver der "talt" meget - manden har jo gode salgsevner, men jeg oplever stedet som professionelt, og kunne sagtens finde på at handle ny cykel der igen.
Ja, min søn købte en cykel hos Victor cykler og måtte sande at han kun efter 3 uger fik problemer med sine gear. Han var oppe med den flere gange, men hver gang han fik den tilbage virkede enten 1 eller 3 gear ikke. Sidste gang han gik der op inden han fik sin onkel til at kigge på den, satte de den bare op og kiggede den igennem og konstaterede at den fungerede som den skulle, men ak der var intet 1 gear på den. Hans onkel kiggede så på den og kunne konstatere at kablet var for kort så derfor ville den aldrig komme til at fungere med mindre det blev skiftet, han gik så tilbage med sin cykel i dag, men fik den besked, at de skulle have en møtræk som aldrig har siddet der. Det fortalte han dem så og at hans onkel havde skiftet bolten fordi den var lidt for kort, men nu ville de så have den originale bolt, så den måtte han hente hos sin onkel for, at de overhovedet ville kigge på den. Nu venter vi så bare på, hvad de siger, når de engang ringer tilbage, men hvis der er mere ballade med dem kan jeg kun tænke på forbrugerrådet. De laver jo ikke deres eget møg, de tilpasser kun lidt, men så er der noget andet der pludselig ikke fungere der efter.. under al kritik..
Ja jeg vidste jo godt at jeg ikke skulle have handlet der, men ak prøvede jo at forny min opfattelse af stedet, men nej det er ikke blevet bedre..
Jeg købte en brugt Peugeot Vivacity for 3 mdr. siden dog med 1 års fuld garanti og her for 2 tage siden var der en mislyd i den. Jeg kørte den ned for at få den ordnet, ringede dog til butikken først og aftalte jeg bare skulle komme med den. Jeg afleverede den mandag middag og aftalte den skulle stå færdig onsdag aften inden lukketid. Jeg ringede onsdag eftermiddag for at høre tilstanden på den og fik oplyst at der ikke var blevet kigget på den for man havde jo også andet at lave i butikken! Jeg indvilligede i at den skulle stå der til torsdag og ringede derned igen om formiddagen, og ja ja den var i orden. Jeg fik kørelejlighed og kunne konstatere efter jeg kørte ud af butikken ca. 150 mtr at lyden var der endnu. Jeg kørte tilbage til butikken og efter megen diskussion selvfølgelig blev jeg også trukket med omme bag ved værkstedet, for det er rigtigt "nye kunder" skal jo ikke høre at det ikke er i orden og fik også efterfølgende at vide at jeg var ved at ødelægge en handel. Fader til hest.. Nå men jeg skulle stille den til før lukketid igen, og de ville prøve at skifte udstødning (Amerikansk fejlfinding), og jeg hentede den igen om aftenen kort før lukketid og kunne igen konstatere at mislyden var der. Jeg kørte igen tilbage men fik der at vide at det måske var kæderne der gik på skjoldet. Jeg opgav dette og kørte hjem med fejlen og må lære at leve med dette til lyden enten går væk eller bliver mere tydelig så man kan gøre noget. Dog fik man at vide af sønnen dernede at man skulle lære at smile for det var jo ikke deres skyld at de ikke kunne finde fejlen. Det eneste jeg kan sige lad vær at handle dernede og spørg bare de andre cykelhandlere i byen. De fraråder alt handel dernede. Ved godt det er konkurrence, men de andre er ikke bange for at sige du skal tage derhen for der er forhandlingen, men Victor der får man kun dårlige kommentarer fra andre.
Jeg har for år tilbage købt en cykel til min gamle mor i benævnte forretning. Det var ikke nogen behagelig oplevelse. Butiksejeren var meget snakkesalig og charmerede sig godt ind på den ældre kunde. Men cyklen, som han prakkede hende på var ikke tilnærmelsesvist det værd, som prisen antydede. Den var spinkel og vakkelvorn, hvilket kunden pointerede undervejs, men som sagt var sælgeren for dygtig til at kunden kunne modargumentere. Ydermere lovede han fuld returret, men da vi havde fået efterset cyklen hos en kompetent nabo og vendte tilbage til forretningen for at returnere den ubrugelige cykel, kunne butiksejeren intet huske om nogen returret. Cyklen kom aldrig i brug; den var simpelthen for farlig at cykle på. Sælgeren smiler vel stadigvæk. Synd at ældre mennesker skal falde for billige sælgertricks, men dette indlæg kan forhåbentligt advare andre mod at falde i samme fælde.
Jeg købte i slutningen af januar måned, 2009, en cykel hos Victor Cykler på Skibhusvej 146, 5000 Odense C, og jeg har efterfølgende KUN haft dårlige erfaringer med både cyklen og cykelhandleren.
Et par uger efter jeg havde købt cyklen, begyndte de første fejl at melde sig: kæden rustede, trods smørring, styret var ikke spændt ordentlig fast, håndbremsen var i dårlig stand, ligeledes var gearene, kædeskærmen blev skæv, og hjulet eksede. Hvad endnu værre var, at det sorte stel som jeg var blevet lovet og havde købt og betalt for viste sig at være en gang billig sort maling på et grimt lyserødt stel. Malingen begyndte at skalle af hurtigt overalt på cyklen. Forlygten som jeg fik med i købt virkede ikke, til trods for at jeg skiftede batteri på den, og baglygten slukker når man kører over det mindste bump.
Da jeg henvendte mig til butikken for at få de nødvendige reparationer, blev jeg overfuset af butiksejeren selv. Det er første gang i mit liv, at jeg som kunde har oplevet at blive overfuset og beskyldt for en masse grimme ting. Det er højst uacceptabelt. Det endte naturligvis med at jeg måtte gå min vej uden reparationer. Mit råd er: Hold dig langt fra denne butik. Cyklerne er IKKE i ordentlig stand når du køber dem, selvom det umiddelbart ser sådan ud ved første syn. [..] Det eneste du kan forvente at få når du henvender dig personligt til butiksejeren efter at have konstateret flere mangler og fejl på din cykel, er at blive overfuset. Sjovt nok omme bag ved værkstedet, da han selfølgelig ikke vil overfuse en kunde foran potentielle nye kunder, så han kan holde en pæn facade udadtil. Føj siger jeg bare!
Jeg har købt brugte cykler hos Victor Cykler i Odense adskillige gange i de sidste 20 år, og de har altid været godt istandsat og til en rimelig pris. En enkelt gang har der dog været problemer med en meget gammel bedstemorcykel min datter fik, men det kunne i lige så høj grad skyldes cyklens høje alder [..], men det er det eneste der kan trække fra.
Del dine oplevelser og erfaringer med Victor Cykler til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Victor Cykler det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.