Lars Borup Jensen
Vi har tidligere lejet sommerhus gennem Dansommer og har egentligt altid været ok tilfredse, men sidste gang det galt.
Først på vinteren 2009 lejede vi et sommerhus på syd-Djursland i 4 dage. Sommerhuset var tip-top og opholdet var helt perfekt, men afregning af forbrugsafgifter gik helt galt for Dansommer. Ved ankomst betalte vi et forskudsbeløb på 1.100 dkr. ganske som sædvanligt. I sommerhuset var der en seddel hvorpå vi skulle udfylde forbrug og som skrevet så gjort. Vi regnede selv frem til, ud fra de angivne priser, at det alt i alt ville koste lidt under 200 dkr. for de 4 dage, men da vi, alt for sent og først efter at par rykkere fra min side, fik pengene tilbage fra indskuddet, havde de trukket et væsentligt større beløb (og vi fik alt for lidt tilbage).. Såå nu skal vi til at "slås" om hvem der har ret.. ak.
Vi startede med at have et rigtigt billigt Canal-Digital abonnement som stort set kun indeholdte DR2, men efter et par år steg prisen voldsomt både for abonnementet og kortafgiften - så meget at vi for stort set samme penge kunne få en family pakke - ikke en pæn måde at konvertere os til et andet abonnment. Har ikke haft tekniske problemer eller udfald, så den del er god.
ViaSat har gennem de sidste par år været uheldigt omtalt både i fjernsynet og i dagspressen. Jeg har et ViaSat abonnement og har haft det igennem mange år uden nogle former for tekniske problemer, men ViaSat holder sig ikke tilbage for at hæve kort-afgiften, en afgift der på ingen måde, så vidt jeg kan se, kan afspejle deres faktiske udgifter og som nærmest kan betegnes som et ekstra abonnementstillæg. Desværre kan man ikke se TV3 på anden måde.
Jeg kan se at andre har bedømt deres service-niveau, men jeg vil sige at vores (min familie og jeg) oplevelse står i skarp kontrast. Servicen var god, dog fik de lavet en forkert hovedret til een af børnene, men de fandt selv ud af det inden den kom ind på bordet, og de kom og sagde at det tog lige 5 min. mere med maden til den lille, og som plaster på såret var alle drikkevarer på husets regning. God mad, opfyldning på kartofler og fritter.
Overnatter ofte i DGI-byens hotel. Med værelsesbookingen følger adgang til en del af DGI-byens aktiviteter (svømmehal, motion osv).
Har en enkelt gang været uheldig at få et værelse i nærheden af aerobics lokalerne, hvor man sagtens kunne høre bassen fra deres musik på værelse, også kl. 6-7 om morgenen.
Fin morgenbuffet har dog prøvet bedre.
Har overnattet flere gange på First Hotel på vesterbrogade og jeg må sige at det klart er et af de bedre hoteller jeg har overnattet på. Det skal så siges at det ikke har været de billige værelser, men deres business værelser var gode, med masser af plads, internet osv. Og ja - morgenbuffeen kan man heller ikke klager over og placeringen er lige midt i kbh. Har kun givet den 7 stjerne, da prisen er noget pebret hvis man kommer som privat.
Har fløjet en del med Sterling og vil sikkert gøre det igen i fremtiden, men KUN fordi de netop er et lavpris selskab (væsentligt billigere end SAS).
For tiden (maj, juni 2008) har jeg hørt at Sterling mangler 4 fly, og dette har jeg oplevet en del gange. Afgange som bliver udsat i op til 3 timer. Dette er rigtigt irriterende når man står i lufthavnen og først får det at vide ca. 5 min EFTER at flyet skulle være lettet.
Sterling mangler seriøst at få styr på og højnet deres informationsniveau, samt være bare en smule mere fleksible ved checkin.
Men man kan sjældent klage over prisen (ift. SAS) hvilket også er grunden til at mange privat-rejsende netop bruger Sterling
Har tidligere fløjet en del med Cimber, men oplevede et par gange at deres afgange var helt aflyst. Den ene gang blev vi stuvet sammen i et Spanair fly, og fløjet til Aarhus (skulle fra København til Aalborg) og transporteret med bus mod Aalborg. Alt i alt en rigtigt dårlig oplevelse og det tog vel godt 4-5 timer at komme fra København til Aalborg den dag.
Deres fly er også lige i det "små" for sådan en "voksen" mand som mig :-)
En rigtig god skole. Med en god blanding af ældre og yngre lærerer der giver god balance i undervisningen. Skolen er blevet gennemgribende renoveret de sidste år, hvor alle klasselokaler er blevet næsten fordoblet i størrelse, så det er nemmere for en klasse at lave emne/projektarbejde.